Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
4307—1314. Tvisten bilagt. Handelssager.
i det mindste have vceret Hensigten at overholde dette, stjM Overholdel
sen ikke stede nojagtigt
Saaledes vedblev Islands unionelle Forhold til Norge at vcere
lidet betryggende for Landets Selvstændighed. Det eneste, Islcendin
gerne havde paa det Rene, var, hvad allerede Kong Haakon Haakonsson
havde indrommet, Landsrernes Ophcrvelse og Opladelsen af Arv, falden
i Norge. Men dette angik mere Privatforhold; i statsretlig Henseende
var der intet andet vist, end hvad Islamdingerne havde lovet, nemlig
undersaatlig Lydighed og Skatstyldighed under Norges Konge, og det
kom derfor an paa dennes Opfattelse af Forholdene og Sindelag for
ovrigt, om han vilde behandle Island som en Provins, eller som en
af Norge uafhcengig Besiddelse. At det forste ikke ganske blev Tilfcel
det, skyldes vistnok mere Oens afsondrede Beliggenhed end nogen Loyalitet
fra Kongernes og Magthavernes Side.
94. Kong Haakons Bestræbelser for at hindre de udenlandske Handelsmands
Overgreb, saavel som for at opretholde Orden og Rolighed indenlands.
Medens Kongen opholdt sig i Bergen fra Hosten 1301 til langt udi
1302, benyttede han, som det allerede ovenfor lejlighedsviis er bersrt, Tiden
til at treffe flere Foranstaltninger, sigtende til at ordne Politivæsenet og
de communale Forhold i Staden, saavel som til at indskrænke de frem
mede Kjobmcends Tiltag, saa vidt denne kildne Sag lod sig rsre ved,
uden at der atter fra de tydske Stcrders Side hortes Raab om Brud
paa de tidligere Tractater, og maastee Handelsforbindelsen afbrsdes, hvil
ken Norge dog nu ikke loenger kunde undvcrre. Kong Haakons Skridt
var derfor heller ikke nu for det fsrste saa bestemte og indgribende, som
han maastee selv havde onstet; de bestemtes, desuden ved Synsmaader,
der nu for lcengst ere forladte, og de ledede vel heller ikke til noget gun
stigt Resultat; men hans gode Vilje kan dog ikke miskjendes. Hertil
kom nu, at han siden 1299 havde en scrregen Opfordring til at betragte
de ostersoiste Handelsstader med MistEnkelighed og Ugunst, da deres
Hoved, Lubeck, i hiint Aar havde valgt Danekongen til sin Skytsherre
paa ti Aar, < vedtaget at betale ham en aarlig Kjendelse derfor, og saale
l) Naar der i’1419 ankes over at de ser Skibe nu i lang Tid ikke vare sendte
til Island, (lon Sigurdsftn, om Islands statsrett. Stilling S. 3l), kan
dog ikke dette „i lang Tid" betyde et heelt Aarhunbrede; altsaa maa Skibene
dog i det mindste nogenlunde ordentligt have v»ret sendte i den ftrste Halv?
deel af det 14de Aarhundrede eller lcenger.
Indfsrelse af Pasvcesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
