- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
372

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

372 Haakon Magnusftn.
lcendinger. De saakaldte „Torgdrivere og Bryggemangere" afstassedes
ganske, og der bestemtes, at der skulde vcere 240 Arbejdsmand i Byen.
Saa nsje troede man det da nsdvendigt at gribe ind i Næringsforhol
dene. Endelig gaves der normere Bestemmelser for Fattiges Flytning
i Byen, det vil sige hvorledes de i Byen, ligesom paa Landet, skulde
sendes fra Huus til Huus. Det er ikke usandsynligt, at Bestemmelser,
lige de her omhandlede, ogsaa have varet givne for de ovrige Byer,
under Kongens Ophold der, lempede efter de locale Forhold; i det
mindste maa man antage at Forbudet mod Udlcendingers Handel nordenfor
Bergen og paa Skatlandene, samt Bestemmelserne om Indførsel og Told
af udenlandske Drikkevarer, ogsaa have vceret forkyndte i Oslo og Tuns
berg, der ligeledes bessgtes hyppigt af tydske Kjobmcend. I Tunsberg
er dette rimeligviis steet sidst i Mai 1303, da Kongen opholdt sig der
og under 29de Mai udstedte flere vigtige Forordninger, der ligesom de
Merede omtalte mest angaa indre Forhold. - De af dem, der ere os op
bevarede, have dog ikke, ligesom de i Bergen udgivne, ncermest Hande
len for Oje, men sigte til at befordre Orden og Rolighed indenlands.
Fornemmelig gaa de ud paa at hceve et Onde, der synes at have vceret
en Asssdning deels af de sidste urolige Tider, hvor saa mange Udlcen
dinger, der tildeels intet ordentligt havde at tage sig til, ssgte til Lan
det, deels af de mange Begunstigelser der viistes Pilegrimene, nemlig at
Bygderne bleve overlsbne af alskens Landstrygere og andet Pak, der
gjorde mange Uordener og vare Indbyggerne til stor Ulempe. Kongen
indrettede derfor etslags PasvVsen, og dette er den fsrste Gang, vi
msde Begyndelsen til denne Institution i Norge ’). „Formedelst de
store Ribbalder", ytrer Kongen, „og andre Landstrygere, der foregive at
de stulle fare i Pilegrimsferder eller andensteds med forskjellige Erender,
under falske Udsagn, odelceggende Bygderne med mangfoldige Uordener,
og gjsrende ondt hvoy som helst de komme frem, have vi med Raad og
Samtykke af de bedste Mcend i Landet, stadfestet, at enhver übekjendt
Udlanding, der vil drage gjennem Landet, stal have Vidnesbyrds-Brev
fra en Konge eller Hertug, Biskop eller Domcapitel, Jarl eller Syssel
mand, Lagmand eller Bymcend eller andre vederheftige Mcend paa det
Sted, hvor han hsrer hjemme, hvoraf man med fuldkommen Pålidelig
hed kan see at han er en skikkelig Mand. Har han intet saadant at frem
vise, stal Sysselmanden tvinge ham til at rejse hjem igjen for at faa sig
et saadant Brev og Skudsmaal. Drager han videre uden Sysselman
dens Tilladelse, da stal han tages og sendes hjem, og de Sager, han
medbringer, stulle forvares indtil han kommer tilbage med tilstrækkeligt
l) Norges gl. Love 111. No. i?, S. 58.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free