Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
1302. Overordentlige kongelige Commlssarier.
mindelige Indhold kan man see, at der ogsaa maa have vceret Gjenparter
deraf, som ncevnte Bergen, Nidaros og Tunsberg eller Kongehelle i Stedet
for Oslo. Vi faa heraf, saavel som af den Befaling, den indeholder
til Sysselmandene om at lade de to Originalanordninger circulere til
Afskrift, en temmelig tydelig Forestilling om, hvorledes man i det kon
gelige Cancellie bar’sig ad ved flige almindelige Retterbsders eller For
ordningers Udstedelse. Naar Conceptet var nedskrevet og godkjendt,
blev det reenstrevet i flere Gremplarer, der alle besegledes af Canlfleren
og gjaldt som Originaler; formodentlig blev et-saadant Eremplar udfer
diget enten for hvert Lagdsmme, eller for hver Fehirdste, maastee endog
kun for hvert af de gamle Hovedthing, og sendtes derpaa rundt fra
Sysselmand til Sysselmand i hvert af hine . stsrre Districter for at af
skrives, rimeligviis i Lovbogen, samt offentliggøres, medens Originalen
sendtes tilbage til Centralstedet, hvorfra den var udgaaet, for der at op
bevares i Lagmandens og Sysselmandens Archiv. Ncervcerende Skri
velse ncevner ikke engang Stedet, hvor Skrivelsen skulde opbevares, men
scetter kun „N. N." Af denne Udstedelse i flere Gremplarer kan man og
forståa, hvorledes det gaar til, at stundom een og samme Retterbod i for
skjellige Afskrifter ncevner forskjellige Skrivere ; naar den nemlig skulde ud
ferdiges i flere ligelydende Gremplarer, var det bekvemmest at dictere
dem alle samtidigt,’ til flere Skrivere. Men for Sikkerheds Skyld skulde
altid Skriveren til Slutningen vedfsje sit Navn’).
Den her ncevnte Foranstaltning af Kongen, hvorved han overdrog
til overordentlige Commissarier, enten over det hele Nige, eller i hver
Fehirdste for sig, at indsamle sine Indwgter, synes at have vceret
en ny Fremgangsmade, som Kongett indfsrte enten af Mistanke til
Sysselmandene, eller fordi han allerede havde befundet at enkelte af dem,
~iscer formodentlig de, der vare forblevne i Embedet fra Kong Griks Tid
af, havde gjort sig skyldige i mislig Regnstabsfsrsel. Thi da han, som
vi ville see, faa Aar efter endog tilbagekaldte alle Syslerne, og befatte
dem paa ny, maa der have vceret Misligheder ved flere Sysselmcends
Gmbedsforelse, der bestemte ham til et saaoant paafaldende Skridt. At
der under det flappe Regimente i Kong Eriks Tid havde indsneget fig
mange Ustikke og megen Slendrian i de fleste Forvaltningsgrene, er
umiskjendeligt, og vi have ovenfor tildeels allerede paapeget det. Og
’) Herpaa er den Retterbod om Trufler mod Kongens Ombudsmand, der strar
nedenfor omtales, et fortrinligt Erempel, thi ej alene er den forst udstedt i
Tunsberg den 29de Mai, siden i Bergen den 6te October 1303, men i de Af
skrifter, der nwvne Tunsberg som Udstedelses-Sted, ncevnes ikte mindre end
tre for’sijellige Skrivere, i een Paal Klerk, i en anden Etelnbjorn Klerk, og
i en tredie Ivar Lagmand paa Haalogaland, der da fungerede som Notarius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
