Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
1303. Ketil Viskop i Stavanger. Kirkestriden i Nidaros.
mand blev Ketil, der hidtil havde vceret Chorsbrsdrenes Fuldmægtig i
Striden med Vistoppen; han var altsaa enig med dem, og derved maatte
Striden af sig selv bortfalde Striden i Nidaros blev langvarigere.
Erkebistoppen vcegrede sig fremdeles ved fuldstændigt at opfylde den ham
overgangne Dom; af Steins Kirke, der med alle erkebistoppelige Ind
tægter skulde afstaaes til Chorsbrsdrene, forbeholdt han sig Tienden, og
i Stedet for at overlade dem sin Halvdeel af OlaMrken, med Ret til
at bestikke en Vicar derved, lod han sin Moling og troe Ststte, den
fsr omtalte Laurentius Kalfsssn fra Island, hvilken han allerede i 1296
havde udncevnt til dens Prest, fremdeles beholde den 2). Han maa for
modentlig ved allehaande Udflugter og spidsfindige Fortolkninger af Dom
mens Udtryk, hvori jan havde den dygtige Canonist lon Flceming til
at hjelpe sig, have vidst at forhale Vannstruselens Troeden i Kraft. Man
skulde imidlertid have ventet, at den mislige Stilling, hvori han befandt
sig med en saadan Dom svcevende over sig, havde gjort ham noget for
sigtigere, saa at han vogtede sig for at opirre Chorsbrsdrene endnu mere. "
Men langt fra. Han satte hele Capitlet under Forbud, og truede de
fornemste Hovedmcend for dets Opposition, uemlig Sighvat Lande, Au
dun Raud og Eilif Kortin, med Grcommunication, hvis de vovede at
tilegne sig Tienden af Steins Kirke, samt den halve Indtcegt af Olafs
kirken, og i Stedet for at tilbagegive lon Elg det ham fratagne Om
bud som St. Olafs Helligdoms Skatmester, overdrog han ogsaa det til
Laurentius, hvilken han derhos gjorde til sin Poenitentiarius. Det var
naturligt, at Chorsbrsdrene, der meente at vcere i sin gode Ret ifslge
Dommen, ikke vilde finde sig heri, eller M nogen Maade give efter.
Grkebistoppen lod da ganske i Stilhed lon Flceming opscctte et Bann
brev over de tre ovenncrvnte og bsd Laurentius at lcese
det op i Christkirken paa en stor Festdag ved Hsjmesse, medens Chors
brsdrene sad i Choret og ikke havde mindste Nys om Sagen. Lauren
tius ytrede vel, da Crkebistoppen befalede ham det, at havde Chors
brsdrene fsr vceret hadefulde paa ham, vilde de blive det dobbelt saa
meget nu; men han kunde dog ikke negte W Velgjsrer at opfylde hans
Bud, og saaledes gik han da under Messen op paa Choret over Alteret,
og lceste Grcommunicationen op med lydelig Stemme. „Du behsver
ikke at raabe saa hsjt, Islanding, vi hsre nok hvad du siger", svarede
Sighvat Lande, idet han med de svrige rejste sig og gik hjem. Fra
denne Tid, kan man sige, var der aabenbar Krig. Chorsbrsdrene, der
i) Ketil indviedes ikke fsrend i 1304, s. n.
°) Dette sees af Fremstillingen i den nedenfor meddeelte pavelige Dom, sammen-
holdt med Laurentius’s Saga Cav. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
