Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Haakon Magnussen.
Tratten mellem Grkebistoppen og Capitlet bestrides nu i den for den
fsrste afgjort partiske Laurentius’s Saga saaledes : „Kongen satte Thing,
bydende Grkebifloppen og Chorsbrsdrene, dem der vare Grkebistoppens
Modstandere, og alle fremmede Folk i Byen at komme der. Thinget
var sat i Sommerhallen (i Kongsgaarden). For Magister Aake (Cant
steren), der stulde tale paa Kongens Vegne, var der sat en Pult foran
Kongens Hsjscede; Kongen og Grkebistoppen sad begge sammen, og
udefter fra Kongen Ridderne og de fornemste Mand i Riget, men udef
ter fra Grkebistoppen Lydbistopper (dette var maastee netop Biskopperne
i Oslo og Hamar, som rimeligviis kunne have afventet Kongens Komme)
og Abbeder, dernast Chorsbrsdrene ; Prester og Almuesfolk sad paa
Gulvet blandt dem Sira Laurentius mellem Grkebistoppens svrige M
hangere. Nu gjorde Hr. Aake Tegn til at Folket skulde hore efter,
raabende med hsj Rost. Derpaa begyndte han fsrst at tale smukt Latin,
sigende, hvorledes det ssmmede sig for Hsvdingerne at fare frem baade l
aandelig og verdslig Styrelse; herom talte han lange. Saa vendte han
Talen om, fremstillende i klare og vakkre Ord paa Norst, hvorledes det
ssmmede sig for Undermand at vise sig lydige mod sine Overmand, ikke
alene mod de gode og retfærdige men ogsaa mod dem, der ere fejlfulde
i deres Fremferd, eftersom Apostelen Paulus siger, hvor han viser det
syndefulde i at gjsre Stempling mod sine Foresatte, sammenlignende det
med Afguderi. ’ Her begyndte hans Tale at blive haardere; han sagde
klarligen hvor stor Milbsrlighed Chorsbrsdrene havde begaaet ved at
satte sig’ op mod sin Herre Grkebistoppen; han ytrede at de fortjente le
gemlig Straf, og at den verdslige Arm burde udstraktes imod dem med
Kongens Sverd og Magt. Han talte saa fortrinligt og saa haardt, at
mange af Chorsbrsdrene og deres Tilhcengere begyndte at bltve bange.
Efter Hr. Aake stod Kongen selv op, og talte fsrst paa Latm, siden paa
nedenfor paapegede Omstcendighed, at Grkebistoppen om HHen 4305 begav sig
til Bergen, og blev usædvanligt lcenge borte fra Nidaros, nmeKMs foM
Striden nu atter var udbrudt. Vel ncevne Annalerne intet om at Kongen
var i Nidaros 1303, men de ncevne heller intet om at han var der ; 1307,
bvilket doq vides med Vished af Chorsbrpdrenes Brev af 21de Sept. 1307,
se nedenfor. I alle Fald tales der lige saa lidet om at han i 1302 beftgte
Tbrondhjem At Lydbiskoppernes Ncervcerelse i Throndhjem omtales, bldrager
netop ogsaa til at bestyrke Antagelsen af Sept. 1303 som den Tid Kongen
var der i dette Anliggende, thi Biskopperne af Oslo og Hamar havde nys :
Forening med Decanen af Upsala indsicerpet den pavelige Dom, og maa da
upaatvivlelig have vceret tilstede i Byen; det er saaledes Holst nmel.gt at de
endnu vare der, da Kongen kom; vi see derhos, at Grkebistoppen den 29de
Juli 1303 udstedte et Hjelpebrev for Skipthvet Kirke i Vorgesyssel; dette er
upaatvivlelig steet efter Anmodning af Vistop Givind under dennes Ncervmelse
i Nidaros, da Borgesyssel hsrte til hans Dipces. (vip,, «orv. I. 96).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
