Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 Haakon Magnusstn.
Slip paa disse saa meget omstridte Indtcegter ’). Af den Omstændighed, at
Afskrifterne fsrst bleve tagne i 1307, fslger dog ikke, at den nye Strid ikke
ftrend da var udbrudt.’ Om Vintren 1305—6 sees Erkebistoppen at
have vieret i Bergen samtidigt med Kongen, og den Slutning ligger
derfor ncer, at han allerede da var bleven uklar med Chorsbrsdrene
paany, og begav sig bort, mere for at undgaa at viere sammen med dem
han kom neppe engang tilbage til Nidaros forend om Hssten 1306,
ja Maastee ikke engang da’’) end fordi han just ventede sig noget
Medhold af Kongen, thi denne vedblev at vise Chorsbrsdrene den stsrste
Made og havde nu endog bestikket Audun Raude, en af Hovedmandene
for Oppositionen mod Grkebistoppen, til sin Fehirde "). Har Erkebi
stoppen henvendt sig til Kongen om Hjelp, da var dette vistnok forgje
ves, og det bedste Beviis fik man derpaa, da Kongen under et kort Be
ssg/i Nidaros om Sommeren 1307, medens Erkebistoppen maastee var
fraværende, fljenkede Chorsbrsdrenes Commune 100 gamle Mark, for at de
skulde holde hans og Dronningens Aartid, og siden, ved et Bred udstedt fra
Agvaldsnes den 10de April 1308, i de mest indtrængende Udtryk tog
Ehorsbrsdrene med Tjenere og Afhcengige i sin Beskyttelse og under
Trusel om sin hsjeste Unaade og Straf forbod enhver, i hvad Stand han
!) Det bliver ncesten en Gaade, hvorledes Erkebistoppen endnu kunde nyde dem,
oq vcegre sig ved at give Slip paa dem som man af den Omstcendighed,
at Vidisserne bleve optagne, ufejlbarlige« kan ste at han man have gjort
hvis man ikke tager sin Tilflugt til den nys ovenfor fremsatte Gjetning, at
Kongen kan have overtalt Ehorsbrsdrene til at udscette Fristen til Overleve
relsen i et Par Aar.
’) Vi sinde Grkebisioppen i Bergen den 20de Sept. 13N5 (vip!. Norv. l. 104)
ligeledes den Lide Oct. (ssteds No. 105) og 10de Decbr. (ssteds 111. No. 61),
da Kongen og Randet ogsaa befandt sig der. Siden finde vi ham el ftrend
ved Bisiopsmsdet i Oslo 6te Juli 1306 (Norges gl. Love 111. S. 243). Nu
er der vel intet i Vejen for, at han imidlertid kan have vceret hjemme, men
rimeligere er det dog, at han, da han neppe kunde have forladt Bergen ftrend
i Marts, er dragen lige til Oslo, hvor han allerede synes at have vceret, da
Biskop Arne af Bergen fra Grsningesund den 11te Juni tilsirev ham og und
skyldte sig for at msde (Ms. Barthol. L. 308). Blev han nu endnu lcengere
sydpaa, hvad der er HM sandsynligt, saa hvilede den gjenoptagne Trcette
saalcrnge, og Anledningen for Chorsbrsdreue til at lade Nidisser optage var
saaledes ej forhaanden ftr i 1307. Da rejste desuden Laurentius til Island,
som det vil sees, og Olafskirken blev derved ledig.
3) Det fortcelles udtrykkeligt i Laur. Saga Cap. 31,, hv0r Audun Randes Valg
til Biskop i Hole 1313 omtales, at han lcenge var Kong Haakons Fehirde.
Dette synes efter den almindelige Sprogbrug at betegne, at han ej lcenger
var Fehirde da ha« blev valgt, og da vi nu erfare af Kongens store Retter
bod af 17de Juni 1308, at han da udncevnte en anden af de throndhjemsie
Ehorsbrsdre, Grlend Styrkaarsftn, til Fehirde, er det sandsynligst, at Audun
beklcedte Embedet ftr den Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
