Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
Svensse Forholde.
udssge den, der var verdig til at vinde den norske Kongedatters og
sandsynlige Tronarvings Haand. Isirr maa Dronning Guphemia, hvis
Dndlings-Underholdning var at loese eller lade sig og sine Damer fore
læse de paa den Tid saa yndede franske Ridderromaner om Artus’s
Kcemper, og som derfor vistnok lidenskabeligt svcrrmede for Riddervcesenet,
saaledes som hun og hendes Damer efter de overspendte Skildringer i
Romanerne forestillede sig det, med Glcede have grebet Forstaget om at
saa en Svigerson, der efter Alles Dom var en Ridder, lige saa herlig
som Tristan, Ivent, eller hvilken som helst af de berømmelige Riddere
ved det runde Bord.
Siden Aarene 1285 og 1286, da den svenske Konge Magnus Vyr
gesssn optraadte som Voldgiftsmand mellem Norge og de tydske Stce
der, synes der ikke at have vceret mange Bewrelser mellem det norske
og det svenske Hof. Magnus var mest optaget med Rigets indre An
liggender, Kong Grik med den danske Krig og den skotske Successions
sag. Magnus dsde desuden allerede i 1290 (12te Decbr.), efterladende
tre umyndige Ssnner, af hvilke den celdste, Byrge, der allerede i hans
Levetid havde faaet Kongenavn og var bleven hyldet som hans Tronføl
ger, ikke var mere end ti Aar gammel. Der indtraadte saaledes en hen
ved tiaarig Formynder-Regjering, under hvilken man ikke kunde hsre synder
ligt til de svenske Fyrster. Regjeringen forestodes af Marsken, den for
standige og statskloge Thsrgils Ktwtsson Uagtet Kong Magnus
intet Delgsmaal lagde paa, at hans Sympathier i den dansk-norske Krig
vare med Danekongen, og gav de tydeligste Beviser paa denne Forkjcer
lighed ved at stutte et dobbelt Svogerstab med det danske Kongehuus,
idet Danekongen Erik Eriksson festede hans Datter Ingeborg, og hans
Son Byrge festede Kong Eriks Syster Margrete, saa afholdt han sig dog
viseligen fra at deeltage i Krigen. Thorgils Marsk fulgte hans Poli
tik, ssrgede mest for at ordne Landets indre Anliggender, vel og for at
befceste Stormands-Oligarchiet, og indskrænkede sine Krigsforetagender til
at forsvare Finnlands Grcendser mod Russer og Kareler, der mere og
mere viiste sig som urolige og erobringslystne Naboer. I 1298 holdt
l) Dette er Marskens rette Navn, ikke Thor kel Knutsssn, som man i de senere
Tider altid seer. I de svensse Annaler og Diplomer, ligeså« i Riimkrsniken,
skrives Navnet altid Thyrgils, Thyrgil, Thorgels, Thurgillus, Trugillus, hvil
ket altsammen svarer til det norske Thorgils; i de isl. Annaler ved 1296
kaldes han ogsaa Uerr« Aoi-zi!«, og Huitfeld, som ikke kjendte noget til den
nyere Forvanskning, men som gjerne plejede at give Navnene den paa hans
Tid brugelige danske Form, kalder ham altid Troels (d. e. Thrugils, Throgils,
Throils). At man har kaldt ham Thorkel, kommer «åbenbart alene af Man
gel paa Kjendfiab til de gamle Navnformer. Man troede at Thorgils eller
Thyrgils kun var en Forvanskning af det i senere Tider brugelige Thorkel, og
Mimede ej, at det var et derfra aldeles forfijelligt Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
