- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
403

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

403
1302. Mede ved Solberge-Oos.
Undladelsen kun er steet ved Forsømmelse eller Udslettelse, er nu umuligt
at sige ; men Fslgen maatte vcere, at maastee den stsrste Deel af Folket
var uvidende om dens Tilværelse og selv efter hans Dsd, da den var
kommen til Anvendelse, vedblev at vcere uvidende derom, da hans Efter
følger ogsaa ifslge den celdre Arvelov vilde have varet arveberettiget.
Denne Omstændighed kunde let i Tidens LB lede til mislige Fslger.
Det vidner for ovrigt om ikke ringe Klogstab og Kraft hos Kong
Haakon, at han fik Artiklerne om Rigsstyrelsen vedtagne af Hsvdingerne,
uagtet de aabenbart ej vare til deres Fordeel, sammenlignede med den celdre
Tingenes Orden, hvorved Lendermcendene som saadanne dannede Formynder-
Regjeringen, og som fslgelig, om den endnu vedblev, vilde kunne aabne
dem den bedste Lejlighed til at gjenvinde og udvide den Indflydelse, Kong
Haakon ftgte at betage og virkelig betog dem. Herved er det dog at
merke, at maastee allerede Kong Magnus kan have forordnet en For
mynder-Regjering for sine Ssnner, der i enkelte Dele kan vcere bleven
lagt til Grund for denne, navnlig i Overdragelsen af de lovende For
retninger til Eantfleren med nogle faa verdslige Herrer; men da ingen
ncermere Oplysning om Kong Magnus’s Dispositioner ere os levnede,
kan man kun fremscette dette som en Formodning. Derhos kunde det
vel hcende, som det nedenfor ncermere vil blive bersrt, at Hertug Erik
allerede kan have udsvet en hemmelig Indvirkning. Men alligevel’ bliver
det merkeligt, at Kongen saaledes forstod at scette sit Onste igjennem. Det
vidner tillige om megen Omtanke under de forhaandenvcerende Forhold, at
han udtrykkeligt udelukkede den efterladte eneste Kongedatters Mand fra stsrre
Deeltagelse i Regjeringen end den, Regjeringsherrerne vilde tilstcm ham,
og foreskrev at han skulde underordne sig disse, medens han for evrigt
gav ham ai den til hans hsje Stilling svarende Rang ; thi da han upaa
tvivleligt allerede betragtede den svenske Hertug Erik som sin Datters tilkom
mende Mand og maatte vide saa meget om ham, at han var cergjerrig
og foretagelseslysten, tjente hiin Bestemmelse til at forebygge, al han
tilrev sig utilbsrlig Magt i Norge og misbrugte Norges Midler til
egennyttige Hensigter. En anden Sag var det, om Erik allerede hem
meligt havde vidst at staffe sig et Parti i Norge, men i saa Fald kunde
Kongen ikke vel vcere belavet derpaa.
Faa Dage efter begav Kongen sig til det aftalte Msde ved Sol
berge-Oos i Elven, der holdtes MichelsmeG-Dag (29de September).
Hvo der var i Fslge med ham, vides ikke, men man kan vel neppe
tvivle paa, at Cantfleren ledsagede ham, og formodentlig de fleste af de
Herrer, der havde deeltaget i Hsvdingemsdet i Oslo. I Fslge med
Kong Byrge var Broderen Hertug Erik, Marsken Thorgils Knutsssn
og Hertugens Drottsete Arnbjsrn Sigsteensssn, foruden flere andre Herrer;
26*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free