Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
Haakon Magnusson.
og Enigheden nogenledes var gjenoprettet mellem Hertugerne og deres
kongelige Broder, eller rettere, at denne fra sin Side havde taget dem
til Naade. Den danske Konge maa endog, i det mindste midlertidigt,
have anerkjendt deres Besiddelse af Nordre-Halland, og modtaget deres
Holding for dette, thi de sad tilligemed Hertug Christopher, Viskopperne,
Grev Gerhard og mange andre Herrer som Bisiddere i den Raadsfor
samling, for hvilken Dommen nu blev afsagt over de Indstevnte, og til
en saadan Raadsforsamling kunde Hertugerne neppe have Adgang uden
som dunste Vasaller; det har vel vceret en af de Betingelser, den
kloge Hertug Erik opstillede ved Forliget med sin Broder, at denne
skulde udvirke ham den danske Konges Anerkendelse af hans Herredomme
over Nordre-Halland, hvoraf fulgte at han aflagde Danekongen Hylding
som Leensherre. Derved blev han desuden saa meget mere uafhcengig
af den norske Konge, der dog atter heri maatte see en mistænkelig De
monstration. For et Syns Skyld er da og en Deel af Lenet over
draget til Valdemar, eller det er, efter en ved slige Lejligheder ofte fore
kommende SM, overdraget til deres „samlede Haand" ’). Den Ret
tergang, der sandt Sted paa Danehofet, beskrives i Domsacten selv saa-
Kong Erik fremstod, klagede over sin Faders Drab, og ncevnte
Grev Jakob, Marsk Stig, Nikolas Hallandssar, Peter Pors, Peter
Jakobsson, Nikolas Knutsson, Aake Kake, Rane Jonsson og Arvid
Benedictsson som hans Drabsmcend ; men uagtet de allerede vare
lovligen domfældte derfor, tillod han dog af’scerdeles Naade, og
formedelst fyrstelig (d. e. Kong Haakons) Forbon, dem af disse,
som troede at kunne fraloegge sig Skylden, at komme frem og fore
sine lovlige Beviser, bydende de opncevnte Dommere (sandsynlig
viis som forrige Gang 27 Riddere) at ransage Beviislighederne og
domme og sverge efter Samvittighed, hvo der var skyldig og hvo ikke.
Og efter behorig Raadstagning erklcerede Dommerne, svergende paa
Guangeliet, at alle de af Kongen ncevnte Mcend vare skyldige’i Drabet.
I hele Forsamlingen, heder det, var der ingen som protesterede, uden
Peter Jakobsson, der saaledes maa have fortrostet sig til Griden, og
nogle af de Anklagedes Vorn, for hvilke Faren ved at fremmode per
sonligt maatte vcere mindre. Kong Haakon paastod derimod senere, at
de Indstevnte ikke vare blevne redeligt behandlede; man havde ikke budt
l) Suhm (XI. 491) har vift ganfie Ret, ncmr han antager at Udsagnet i Kre
mlen af 1317 : „Sveriges Hertuger Erik og Valdemar hyldede Danekongen"
her urigtigt er henfort til 1302 og bpr henftres til 1305; thi i 1302, forend
Hertugerne havde faaet Besiddelser, og Valdemar Hertugstitel, kunde der ej
engang vcere Tale om nogen Hylding.
’) Huitfeld S. 328.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
