Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 Haakon Magnusftn.
99. De svenske Hertuger fange Kong Byrge og scette sig i Besiddelse af
hans Rige. Danekongcn sdelcegger Hjelm og Kong Haakon gjor et Tog til
Danmark uden dog at betmgte Freden som brudt. Danekongcns fsrste
Krigstog til Sverige for at befrie sin Svoger.
De fvenste Hertuger vare nu ej alene forligte med sin Broder,
Kong, Byrge, men de maa have vidst ved Midler, vi nu vansteligt en
gang kunne gjette, at vinde hans, fuldkomne Tillid tilbage. Formodent
lig har det lykkets dem at fta beholde ham for sig selv og virke paa
ham uden at Thorgils Knutsssn kunde modarbejde deres. Indflydelse.
Henne Indflydelse var nu fordcerveligere for Thorgils end nogensinde,
thi Hertugerne, der aldeles ikke tcenkte paa at lade sig binde ved sine
sidst indgangne Forpligtelser eller slaa sine ærgjerrige Planer af Tan
kerne, men alene havde givet efter for øjeblikkets Tryk, vare, som man
seer, komne til den Overbeviisning, at Thorgils maatte styrtes, fsrend
de kunde vente at udrette noget, og herpaa rettede de saaledes for det
fyrste sine Bestræbelser. Det lyttedes dem snarere end man skulde
have ventet. Formodentlig maa Kongen selv, jo celdre han blev, mindre og
mindre have kunnet finde sig i at Thorgils endnu vedblev i Virkeligheden,
om ikke i Navnet, at vcere. hans Formynder, og denne Utilfredshed maa
Hertugerne klogt have vidst at benytte. Alligevel er der meget gaade
fuldt ved den hele Sag. Det forste Tegn til, at Hertugerne aabenbart
vovede at troede op mod Thorgils, altsaa at de havde vundet Kongen for
sig, var, at Hertug Valdemar med eet opdagede eller erindrede, at Thor
gils havde staaet Fadder til ham, og at fslgelig hans Egtcstab med
Thorgils’s Datter ved dette Gudsicrgtstab var ugyldigt og utilladeligt, saa
at han uforwvet gjorde Anstalter til Skilsmisse ’). Thorgils stal og
saa da allerede have ladet Ord falde, som viiste at han forudsaa sin Un
dergang. Ej loenge efter kom Kongen og Hertugerne med stort Fslge
til hans Gaard Lena i Vestergstland, og lod ham gribe og sende som
Fange til Stockholm ?). Her blev der anlagt Dsds-Sag imod ham,
men hvilke Beskyldninger der fremfartes imod ham, vides ikke. Hertugerne
’) At Skilsmisseårsagen blev dragen frem, ftrmd Thorgils , fa’ngsiedes, siges
udtrykkeligt i Riimkreniken, medens derimod Chron. fra 880—1436, 8«r. i-.
Bv. I. 64, siger, at Skilsmissen fandt Sted tre Dage efter hans Fcengsting.
Dette har bevceget flere til at omtale dM hele Skilsmissesag, som om den
var foregaaet efter Fcengsiingen. Dette er vistnok urigtigt, ej alene fordi
Rilmkreniken, som samtidig Kilde, fortjener mest Tiltro, men og fordi det lig
ger i Sagens Natur, at naar Skilsmissen selv kunde forkyndes tre Dage
efter, maatte Sagen allerede en god Tid forud vcere indledet.
y Som Dagen, da han blev greben, angives St. Nicolai Dag, 6te December,
se nys anftrte Chronicon, scr. r. Bv. l. S. 64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
