Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1306—1307. Danekongens Tog ind i Sverige for at bestie Byrge.
keligt, at han maatte give sine Folk Merkapper, hvilket hidtil ikke havde
v<rret brugeligt, Han kom heller ikke langt. Brydende, som det synes,
op fra Halmstad, for ad den sædvanlige Landevej, langs Nisaaen og
videre over Bogesund at tmnge op i Vestergstland, og saaledes undgaa
ende at msde Hertugerne, kom han dog for det fsrste ikke langt over
Grcendsen, men maatte, efter at have herjet den saataldte Kinde-Bygd,
Ericus Olai, De her anfsrte Anualer i Be>-. r. I)»n. IV. 595 fejle visselig,
naar de lade Danekungen komme,, lige til. Stegeholms Slot, der vel neppe
kan betegne andet end Stegeborg. Thi ellers pleje disse Annaler for det
meste kun at gjentage Esrom-Annalernes Ord; i, dem staar der kun: „Kong
Erik gjorde ved Juletid et vccldigt Tog ind i Sverige, men hindredes ved
den strenge Vinter og vendte tilbage efter at hape flutte.t Stilstand" ; medens
hine mellem „Sverige" og „men hindredes" indssyde:„herjende Landet fiendt
ligt lige til Stegeholms Slot", samt senere tilføje at Kongen maatte give
fineMamd „Kappehetter". Paa intet andet Sted sindes der et Ord om noget
Tog til Stegeborg,-hvorhen det var bogstaveligt umuligt, at Kong Erik denne
Gang kunde komme. Den sijedeslose Annalist maa., derfor have forverlet dette
Tog med det danske Tog i 1318. Lagerbring 111. 45 har her aldeles mis
forstaaet Riimkronjkens Ord, naar han , lader Hertugerne tage Vejen over
Kindahuus til Bogesund. Riimkrsnikens Ord ere disse :
Da samnade hertugerna bada
ok foro inn till landamerke
med mykin makt och diger starte;
dock hade de dar skamma laga (d. e. kort Leje. rigtigere
Lcesemaade istf. //stemnalage")
de Danska foro andra waga
och laga wid Kindahuus ena stund;
sedan , foro de till Botvosund, -
, utta daga lago de dar
forr an de Danska kommo swa nar
uppo ena mila langt o. s. v.
Her er dog tydeligt Meningen den, at Hertugerne kun havde e.t kort Op
hold ved Landemerket, fordi de Danske toge en anden Vej og laa ved Kinda
huus en Stund, hvilken Efterretning bragte Hertugerne til at fare til Voge
sund. At det var de Danske og ikke, Hertugerne, der laa ved Kindahuus,
vilde vel og kunde sees af det svensie Chr. i 8 0,-, r. Bv. I. 64, hvis Terten
Me her,var saa forvirret, at den lader Hertugerne herje Kindhered, i deres
eget Land, medens det er tydeligt, at dette netop skede ved Danehceren.
Det her ncrvnte Kind eller Kindhered er ifolge Tunells Geographt IV. 1. S.
180 stg.!det, sydvestligste Hered i Vestergstland, grcrndsende til den sydligste
Deel af Nordre-Halland. Kinnatzus eller Kinnaholm laa ifolge Tunell S.
191 i Frolunda Sogn, men han er dog ej ganfie paa det Rene med Belig
genheden, da han S. 197 antager Nrnesholm i Ljushylts Sogn for .ogsaa at
kunne vcexe Kinnahus. Egentlig veed man saaledes nok ikke ret, hvor det er
at sege. Efterseer man Forfells Kart, finder man ved den samme Aa, der
ved sit videre LA gjennem Halland forbi Aas Kloster kaldes Vifiaa, efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
