Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haakon MagnussM.
100. Hertugernes Krigsforberedelser. Kong Haakon beslutter sig til at erklsre
Stilstanden brudt. Forraderst Forbund mellem Hertugerne og , den danske
Hertug Christopher. Hertug Valdemar hverver fremmede Soldater. Kong
Haakon forstrækker Hertug Erik med Penge. Hertugernes Indbrud i Skaane
og Fredsslutningen til Ooknaljung. Hertugernes underfundige Ferd mod
Kong Byrge, dennes Lssladelse paa haarde Villaar og Flugt til Danmark.
Kulde mellem Kong Haakon og Hertug Erik.
Aarsagen, hvorfor Hertug Grik i saa stor Hast begav sig til Norge,
Var den, at han atter vilde overtale Kong Haakon til at tage Parti. For
saa vidt var der nu mere Grund dertil, som Krig dog nu var udbrudt.,
Kong Haakon kunde, hvad han end tcenkte om Hertug Erik og hans Sags
Retfærdighed, dog ikke, saa lamge Erik skulde vcrre hans Svigersm, i
Lcrngden vcere bekjendtat staa rolig og see paa, at Danekongen maastee over
vceldede ham; han maatte desuden vente, at hvis Danekongen, naar Kri
gen atter brsd ud, saa sin Lejlighed dertil, vilde han ferst og fremst un
derkaste sig Nordre-Halland med Vardderg, og hermed kunde Haakon,
som den der havde kjsbt det for en stor Pengesum, dog ikke vcrre tjent.
Der manglede sikkert ej paa dem, der under Hertugens Fravcerelse ivrigt
bearbejdede Kong Haakon og talte hans Sag, fornemmelig Dronning
Guphemia, hvis romantiste Beundring for ham ikke i mindste Maade synes
at have lagt sig efter hans sidste Bedrifter, men som i ham stedse kun
saa den sijonne Ridder, ikke den trcrdste politiske Intrigant. Maastee
var det lykkets hende saavel som Hertugens ovrige Venner at faa Kon
gen noget fojeligere; maastee erkjendte han selv, at Omstændighederne nu
havde forandret sig noget. Man har nemlig et nyt Brev, som Hertug
Grik under dette sit korte Ophold i Norge lod udgaa til Grkebistoppen,
alle øvrige Prcrlater, Baroner, Riddere, Gejstlige og Verdslige t Nor
ges Rige, hvori han forsikrer dem, at de kunde vcere overbeviiste om at
hans Broder Valdemar med de fleste as Sveriges Biskopper og den
stsrre og ftrnustigere Deel af Sveriges Adel samt hele Mcengden i eet
og/alt vilde efterleve de mellem Norge og Sverige til Freds og Enig
heds Overholdelse vedtagne Bestemmelser, hvorfor han nu beder dem at
fceste Liid til, hvad Kong Haakon paa hans Vegne maatte meddele dem,
som om det var hans egne Ord, og troligen at opfylde, hvad Kongen
til Forsvar af deres saavel som Hertugens Rettigheder maatte byde dem ’).
Som et aldeles sikkert Tegn paa at det allerede da var lykkets Hertugen
at omstemme Kongen kan man dog ikke betragte dette Brev. Han havde
meget travlt; den 2den Marts var han allerede igjen langt inde i Sve
l) vipl. «Ulv. !l. 84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
