Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 Haakon Magnussen.
Magt o. s. v., og at han navnlig i Krigstilfcrlde med Sverige og Norge
skulde stille sine Slotte til Kongens Raadighed og staa ham bi som en
tro Vasal, alt under Straf af at have forbrudt ej alene Lenet og al
privat Ejendom, men endog sin eventuelle Arveret til Tronen. Men man
havde dog Gxempler nok fra tidligere Dage paa, hvor lidet slige For
pligtelser havde at betyde, naar Wrgjerrighed, Skinsyge og Vindesyge
fik frit Spil, og man burde have indseet det farlige i, netop at anvise
Christopher sit Leen i Halland, hvor den listige Hertug Erik var hans noer
meste Nabo, og übemerket og uhindret kunde anvende alle sine Forfsrel
eskunster paa ham. Disse undlode heller ikke at gjore sin Virkning.
Hertugernes Tilbud, at hjelpe ham til at stsde Broderen fra Tronen,
var altfor tillokkende til at han kunde modstaa det. Allerede den 6te
Mai, kun faa Maaneder efterat Christopher havde faaet Ssndre-Halland
til Leen, sluttede han i Mothorp (nu Morup omtrent halvvejs mellem
Falkenberg og Vardberg) et formeligt Venstabs- og Underststtelses-For
bund med Hertugerne. Det bestemtes, at der skulde voere bestandig Ven
stab og Enighed mellem dem ; al tidligere Uenighed og Tvedragt skulde
virre glemt og udryddet; Hertugerne lovede at staa ham og Bsrn bi
mod Kongen af Danmark med 400 Ryttere og paa alle Maader at
hjelpe ham til at faa den danske Krone; de stuld’e ingen Fred eller Stil
stand slutte med Kong Erik uden Hertugens Samtykke; de skulde hjelpe
ham til, i Skaane eller paa andre bekvemme Steder at anlægge Slot
te ’); de skulde paa egen Bekostning gjsre Indfald i Skaane eller hvilket
som helst andet danst Landstab og herje og brcrnde der, indtil det var
ham underlagt, men underkastede det sig godvilligt, skulde han bcere Be
kostningerne; Krigsfanger skulde deles mellem dem efter Antallet af den
Styrke, hver havde; ved Krigens Begyndelse skulde de laane ham 300
Mkr. brcendt Sslv; erklirredes Hertugen at have forbrudt sin Ret til
Halland og alt andet Gods i Danmark, skulde han finde Tilflugt hos
dem og faa Slottene ved Kongehelle og Ljodhuus samt 1000 Mkr.
i svenske Penge; bleve hans Slotte belejrede, skulde de strar komme ham
til Hjelp; de skulde begge, eller i det mindste een af dem, personligt
deeltage i denne Krig; hvis nogen Danst frikMe sit Gods fra Plyn
dring, skulde Pengene tilhore Christopher, saa og alt Land og hvert
Slot, der i Danmark kunde vindes. De skulde ej ophsre med at bekrige
Kongen af Danmark, fsrend Christopher havde naaet sit Maal; men
dersom han ved deres Hjelp fik mere Gods i Danmark end han nu
I Aftrykket staar „ipzum 6ominum 6uc«m seeunclum eoncilium nosti’um
3um super c»Btri» »ch’uvsblmus eunslruenclig". Hvorledes 3um stal for-
klares, vides ikke. Suhm gjengiver det „hjelpe ham at opfpre 3 Slotte".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
