Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
Haakon Magnusson.
Gxempler paa, hvor forargerligt man i denne Tid havde begyndt at sdsle
med Bannsstrassen og benytte den til at fremme de mest ukirkelige, ja
endog ligefrem utilbsrlige Formaal. Det er heller ikke at undres over,
at den snart tabte sin Betydning og Indflydelse.
Imidlertid dreve Hertugerne ivrigt paa Udrustningerne til den fore
staaende Strid. Slottene bleve satte i bedste Forsvarsstand; ogsaa Her
tugernes fornemste Mcend synes at have hjulpet til med Laan af Penge
og andre nsdvendige Artikler; man har saaledes et Brev, udstedt af
Hertugerne paa Mones i Vestergstland den 11te Juni, hvorved de over
drage Drottseten Hr. Arnbjorn Sigsteensssn nogle Gaarde og Kverner
til Erstatning for hans Udlag ved at udruste Slottene Kongehelle og
Nyksping ’). Stmx efter gjorde Hertug Valdemar en Rejse til Tydst
land, ledsaget af nogle faa Herrer, hvoriblandt Drottseten. Det heed
at det var en Pilegrimsreist til Jomfru Marias Wre -), men hans
egentlige Formaal var at leje, eller, som det kaldtes, „soldere" fremmede
Ryttere, deels Riddere, deels Knaper. Formodentlig bessrgede is<rr Drott
seten dette, medens Hertugen forrettede sin Andagt. Saaledes maatte
Religionen ogsaa her tjene til at besmykke politiske Kunstgreb. Han fik
ialt paa denne Maade samlet over 800 Mand. Paa hvad Maade de
fsrtes over til Sverige, vides ikke, thi i Lubeck, hvorfra Hertugen selv
skulde drage hjem, og hvor han for Resten havde msdt den stsrste Fore
kommenhed, maatte han den 9de September udstede et Brev, hvori han
paa Wre og Samvittighed lovede, hverken i Stadens Havn eller paa dens
Rhed at foretage Indskibninger, der kunde blive Kong Byrge eller den
nes Hjelpere til Skade ’). Lubeckerne havde nemlig, af’ Erkendtlighed fordi
Kong Erik af Danmark havde taget sig af Staden under en Fejde med
Greven af Holsten og bragt et godt Forliig til Veje, nys formeligt er
klæret ham for sin Skytsherre og lovet ikke at tilstede hans Fiender
nogen Hjelp, nogen Bevæbning eller Forsvar fra deres By, medens de dog
forbeholdt sig at kunne handle med de Magter, med hvilke han laa i Krig
allerede havde sendt Bud til Kong Erik i denne Sag, men at der neppe var
nogen Fare paa Ferde, „da efter Sigende Kongen og hans Broder siulde
vccre aldeles Uvenner". Lubecks Urkundenb. IZ. 174. Men desto übegribe
ligere er det at Kong Erik betroede ham Halland og Grcendseforsvaret.
’) vip!. Bv. No. 1554.
’) Dette siges i Riimkwniken, som desverre ikke melder, hvilken af de til Jfr.
Maria helligede Kirker han bestgte.
Originalbrevet paa Tresen i Lubeck, med Hertugens Segl, Som Medbeseg
lere ncevnes Drottseten og de tvende i flere Breve fra’ denne Tid forekom
mende Brodre, Lyder og Ivar af Kyrn.
«) Saaledes Detmar m. fl. Huitfeld henfprer dette allerede til 1299 (S. 312)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
