Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1307. Aaby-Forliget. De svensie Hertuger faa norfie Subsidier.
og Smaaland, der siden forenede sig med de fremmede Tropper, hans
Broder bragte fra Tydstland ’). Den 29de October vare Brsdrene
atter sammen i Stockholm -); ved eller efter Midten af November ’)
begave de sig vestover til Egnene ved Elven, vistnok tildeels fordi de,
som man seer, fra denne Kant agtede at begynde Fjendtligheder med
Danmark, men iscer dog fordi de, aabenbart efter forud trussen Aftale,
skulde have en Sammenkomst med Befuldmægtigede fra Kong Haakon,
for at tresse den endelige Aftale om Subsidiernes Stsrrelse og Maaden,
hvorpaa Kongen forsvrigt agtede at staa dem bi, samt deres Forpligtel
ser til ham. ’ Tenne Sammenkomst fandt Sted paa Aaby, ved Aaby
fjorden sydligst i Ranrikes Syssel. Paa Kong Haakons Vegne modte
Hr. Assur ’ lonsssn og den bergenske Chorsbroder Ivar Olafsssn,
begge hsjt betroede Mcend, af hvilke den fsrste, som det nedenfor ncer
me’re stal omtales, i det fslgende Aar udncrvntes til Drottsete, og den
sidste til Bevarer af det mindre Segl. Mellem disse Mwnd og Hertu
gerne oprettedes der nu her paa Aaby en formelig Contract med Brev
og Gjendrev, hvorved hine paa fin Konges Vegne lovede at udbetale
Hertugerne eller deres Befuldmægtigede 1000 Mkr. brcrndt Solv alle
rede inden førstkommende femte Dag Juul, og 1000 Mkr. gamle norske
Peninge i Tunsberg nsste Midfaste, samt derhos snarest muligt stille
det lsbende Aars Landskyld og Leding af Glvesyssel og Ranrike, altsaa
hele Ranafylke, til Hertugernes Disposition, medens Hertugerne derimod
forpligtede sig paa Tro og Love til af al Magt at angribe og bekrige
Kongen af Danmark saavel med indfsdde som med tydske Krigere, og
ikke slutte Fred med ham uden at ogsaa Norges Konge heri deel
tog; i Liighed hermed lovede og de norske Befuldmægtigede, at Kong
Haakon ikke skulde flutte Fred med Kongen af Danmark uden Hertuger
nes Samtykke. Borgen for, at alt, hvad der var aftalt og lovet, skulde
blive overholdt, stillede Grev Jakob, der saaledes maa have vceret tilstede
ved Forhandlingerne, og hvem det ogsaa var mest magtpåliggende, at
Krigsforbundet kunde komme istand og Krigen selv blive fsrt med den stsrst
mulige Kraft, thi alene deri laa hans eneste Udsigt til nogensinde at faa
sit Hertugdsmme igjen eller andre ligesaa gode Besiddelser. Man skulde
have formodet, at der ved denne Lejlighed ogsaa handledes om Tilbage
l) Riimkr, S. 34.
°) vipl. Bv. No. 1563. Ven ste Octbr. udsteder Grik endnu et Brev alene,
No. 1561, fremdeles om Pengelaan (37 Mkr. Sslv af Abbedissen i Vreta,
med Pant i Mones) paa Haroksthorp; altsaa var Valdemar da endnu ikke
tilstede.
>) Den 11te Novbr. vare de endnu i Upsala, vip!. Bv. 1565.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
