Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 Haakon Magnusson.
af et fast Slcrgt-Oligarchies Indtråden ved at fjerne de Betingelser,
hvorpaa det ene kunde bygges, den om end udtrykkeligt i Lovgivningen
benegtede, dog saagodtsom hevdede Arvelighed af Lendermandsverdigheden
og den hertil knyttede Selvffrevenhed til at vcere Medlem af Kongens
Raad og deeltage i Formynder-Regjeringen. Thi vel havde Kongen ved sin
Tronfslge- og Regjerings-Act ssgt at forebygge en almindelig Deeltagelse
i Regjeringen af alle Lendermcendene i Tilfcrlde af at han ej efterlod
nogen myndig Tronsslger, men denne Act kunde jo let efter hans Dsd
igjen blive omstsdt, iscer da den ej var lovtagen og indregistreret i Lov
bøgerne : det sikreste vilde vare at afskaffe Lendermandsverdigheden selv,
og kun beholde Ridderverdigheden, der udelukkede al Tanke om Arvelig
hed og derved knyttede saavel Indehaveren som Aspiranten paa det nsjeste
til Kongens Person. Derved vilde Kongen blive fritagen for, i Valget
af sit Raad at tage Hensyn til andet end Talenter, Brugbarhed og Paa
lidelighed. Han havde allerede, som man seer, gjort Begyndelsen dertil
ved at optage flere yngre, dygtige Mcrnd i Raadet, uanseet at de ej
vare Lendermcrnd, ja neppe engang alle Riddere; men han kunde dog ikke
ganske forme Raadet som han vilde, saalcrnge han maatte finde sig i, at
enhver Lendermand, der tilfceldigviis befandt sig paa det Sted, hvor han
opholdt sig, uden Videre skulde kunne vcere berettiget til at deeltage i
Forhandlingerne. Det synes i det Hele taget, som om han i sin indre
Politik fornemmelig havde den samtidige, statskloge Kong Philip i
Frankrige for Oje. Selv stod han nu i meget venskabelig Forbindelse
med ham. I 1304 havde Philip sendt ham mange smukke Forceringer,
navnlig Reliqvier ’). Paris og Orleans vare desuden de Steder, hvor
de fleste Nordmcend, der rejste udenlands for at studere, plejede at begive
sig hen 2). Der havde sandsynligviis Kongens CcmtflerAake gjort sine Stu
’) Annalerne for 1304.
2) Erkebiskop Einar havde, som ovenfor berettet, studeret i Paris. lon Flceming,
der var Erkebiskop Isrunds hojre Haand, havde ligeledes studeret i Paris
og Orleans. I 1309 studerede to bergenske Chorsbrsdre i Paris (Brev af
10de April 1309, Lartliol. L. 512), senere studerede Paal Baardsson, ligeledes
Ehorsbroder der, senere Eantfler og Erkebiskop, i Paris og Orleans (Lnrtliol.
L. 107). I August 1317 laante en Olaf Eindridesftn, der stulde drage
udenlands at studere, Coder og Pandecterne (eller som det kaldes IliFostum
vetu«, lnsortlgtum og DiMstum nnvum) af Mariekirken i Vergen mod Lefte
om at erstatte deres Verdi, hvis de tabtes (Nipl. Unrv. 11. 129). Han saa
sig siden (i Juli 1320) «dt til at pantscette dem i Flandern for en Gjeld
af 16 Pund Sterling (I>ipl. Uorv. 11. 138); da den ftr nwvnte Paal Baards
ftn her var Vitterlighedsvidne, maa man stutte at Olaf ogsaa skulde til Paris.
I August 1307 gjorde en upsalsk Ehorsbroder, der studerede i Orleans, sit
Testament; blandt Vidnerne vare Hr. Alsinn. Ehorsbroder i Hamar (Mpl.
Bv. 1557).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
