Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
1308. Capellgejstlighedens Oprettelse.
lig mar disse udgik fra oprigtig Fromhed", havde bevilget Kongen paa
hans Forestillinger og Vonner, at den Mand, som for Sjeblikket var
eller for Fremtiden maatte vcrre Forstander for Apostelkirken i Bergen,
tillige, under Titel af Magister Capellarmn, skulde vcrre Formand
for alle de Mrige nys nlrvnte Capeller, som her eet for eet opreg
nedes, med Tilfsjende af at de vare stiftede og doterede derls af Kongen
selv, deels af hans Fader, deels af hans Farfader, og at samme Magi
ster Capellarum i sin egen Kirke, Apostelkirken, skulde have Ret til at
bruge den biskoppelige Stav, Mitra og Ring samt uddele den biskoppe
lige Velsignelse, i Kongens Ncrrvcerelse, og naar ingen Biskop var til
stede, samt at han kunde visitere Capelierne og corrigere samtlige Ca
pellgejstliges mindre Forseelser, vedkommende Discesanbistops Ret i alt
andet ellers forbeholdt. I det andet tilstod han, for at begunstige Ca
pellerne, de oprigtigt Bodfærdige, der bessgte dem paa deres Festdage,
Remission eller Aflad fra de dem paalagte Poenitenser, nemlig dem, der
aarligt indfandt sig, for et Aar, dem som kun eengang for alle, men i
8 samfulde Dage forrettede sin Andagt der, for 100 Dage. Endelig
bestemte Paven i det tredie Brev,’ at, da Norges Rige, som Kong Haa
kon i sin Forestilling udtrykkeligt havde paapeget, var saa vidt udstrakt,
skulde enhver af dets Biskopper vcrre forpligtet til at promovere alle
kongelige Klerker, som Capell-Magisteren personlige« eller striftligen præ
senterede ham, naar de for Resten vare duelige, til alle gejstlige Grader,
om de end vare fra et andet Vistopsdsmme. Fremdeles gav Paven i
et fjerde Brev ’) Viskopperne i Oslo og Bergen, i hvis Dwceser de to
fornemste Capeller laa, ifslge Kongens Bsn Ret til selv eller ved andre
at dispensere 60 af Kongen udncrvnte Klerker fra de Hindringer, deres
Fsdsel ellers maatte stille i Vejen for deres Forfremmelse til gejstlige
Grader samt Grholdelsen af gejstlige Beneficier, om endog ti af dem
vare Prestessnner, naar de kun ikke vare Ssnner af Klosterfolk eller
fsdde i Blodskam eller Hoor, samt for svrigt opfsrte sig skikkeligt. Her
ved sikrede Kongen sig friere Adgang til at bescette Capellerne med de
ham mest behagelige Personer.
Hvor vidt Biskoppernes Samtykke hertil har vcrret indhentet, erfa
res ikke, men af den Trcrtte, som kort efter rejstes af Biskoppen i Ber
gen om Indstiftelsesordenes Fortolkning, hvoraf man tydeligt kan see, at
han betragtede den hele Institution med stor Ugunst, skulde man formode,
at Kongen og Cantsleren have henvendt sig til Paven og denne givet
fin Indvilgelse uden at sporge Biskopperne ad, saa at disse rimeligviis
!) Kesse3w 0!«m. No. 121, trykt hos Suhm XI. 903.
Munch. Det norste Folks Historie, iv. 2. 31
.,/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
