Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
491
1308. Kong Haakons Reformer.
Regjeringen mere end hidindtil, og gjorde Kongemagtens Indvirkning
føleligere. Den allerede herskende Betragtningsmade af Statsforhol
dene gjorde at denne Forandring saaledes kunde stee ved et Magtsprog
fra hans Side uden at nwde nogen Protest i formel Henseende. De
fleste fandt vistnok, at mar han forst havde Ret til at udncevne Syssel
mandene, havde han ogsaa Ret til at foreskrive dem de Betingelser, paa
hvilke han udncevnte dem. Endog mod den saa radicale Bestemmelse,
der afskaffer den Eldgamle Jarle- og Lendermands-Verdighed, og som
upaatvivleligt maa have gaaet mange dybt til Hjertet, var der ikke noget
videre at sige, thi mar Kongen fsrst havde Ene-Ret til at uddele larle
og Lendermands-Titlen, saa kunde han ogsaa undlade at gjsre Brug af
den; og hvad enten handa stiltiende undlod det, eller som her, med tyde
lige Ord gav sin Beslutning tilkjende, blev dette hans Sag, hvori Ingen
havde Ret til at blande sig. Heller ikke fandtes der vel nogen Nord
mand fremsynet nok til at ane, hvor forsvarsløst denne Ophcevelse af et
hsjere legalt Slcegts-Aristokrati vilde gjsre Norge i senere ulykkelige Ti
der, og at forståa, at den Umyndighed, hvortil Folket ved Gjennemfs
relsen af Kong Haakons Regjeringsprinciper vilde blive opdraget, seent
eller tidligt maatte gjsre det uskikket til at hjelpe sig selv, naar det gjaldt.
Kong Haakon indsaa det vistnok aller mindst selv; han troede sikkert just
ved disse Foranstaltninger at verne om Rigets Selvstændighed og indre
Velvcere. Den umiskendelige Strceben efter at befordre dette, som ud
talte sig i hans Bud, af hvilke mange ogsaa i og for sig selv fortjene
al Roos, og navnlig hans Iver for at beskytte den Ringe og Svage
mod den Mcegtige maatte behage Mcengden, saa at Forordningen vistnok
endog blev modtagen med Glcede. Hans Rundhed mod Hirden og Om
sorg for dens Tarv kunde vel heller ikke andet end behage dennes Med
lemmer og forsone dem med, hvad der ellers ikke saa ret smagte dem.
De celdreMcend, som allerede indehavde Lendermands-Verdigheden, kunde
ikke beklage sig over dennes fremtidige Ophcevelse, saa lcenge man ikke be
rsvede dem selv den; flere af dem maatte ve! endog behage sig i Tanken
om, at de ej for Eftertiden vilde faa nye Ligemcrnd. Kun de celdste
Riddere, der nu stode for Tour til at blive Lendermcend, havde Grund
til at beklage sig, men Kongen forstod vel altid paa en eller anden Maade
at holde dem stadeslsse. Herretitlen blev i det mindste ikke ophcevet.
At alligevel enkelte af dem gave sin Misfornøjelse tydeligt tilkjende,
kan neppe betvivles, ligesom man og kan vcere vis paa, at denne For
ordnings Bekjendtgjsrelse var Lssenet for de Misfornøjede, der ej alle
rede havde lagt sit Sindelag for Dagen, og som ellers ikke, naar det kom
til Stykket, fslte sig modlose, til at erklcere sig «åbenbart mod Kongen
og tye til Hertug Erik, som deres Fremtids Haab, om Beskyttelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
