Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1308. Nye Fiendtligheder mellem Danmark og Sverige. Stilstand til Verge. 4i)5
han, inden han aftakkede Hceren, maatte komme til Enighed med sm
Broder Christopher, der ikke selv havde deeltaget i Stilstanden, og hvem
kun Tiltrædelse til de deri opstillede Betingelser var forbeholdt.; han har
vel ogsaa for Sikkerheds Skyld ssgt at forbedre og forsterke Slottet eller
Skandsen ved Odknaljung ’). Christopher maa han virkelig paa en eller anden
Mis have taget til Naade, siden vi erfare, at Hertugen ledsagede den
danske Hcer, da den nu faldt ind i Sverige, og det er sjensynligt, at
det maa virre lukkets ham endnu at holde Broderen i Uvidenhed om sit
forrcederste Forbund med de svenste Hertuger og besmykke sin sidste Ferd
saaledes, at Erik deri ej troede at see noget dybt udtcenkt Forrcederi.
Den danske Hcer synes atter at have vceret samlet ved Hdknaljung, saa
som den rykkede op ad den herfra langs Laga-Aa fsrende Vej forbi Mar
karyd ind i Sunnerbo Hered i Smaaland OmstENdigheder, som nu
Ue lcenger kjendes, hindrede dog Kongen fra selv at vcere med; maastee
ilede han tilbage for at modtage Kong Byrge Anfsrselen over Hce
ren betroede han til Grev Henrik af Gleichen, der var bosat i Danmark
og Medlem af Rigsraadet, saavel som Brsdrene Hertug Valdemar af
Jylland og Erik af Langeland, der saaledes i Hast maa have vceret til
stevnede Endog Hertug Christopher fulgte, som sagt, med, og skulde
vel nu bringe de Danske til at tro at han ikke var nogen Forrceder.
Men det var at forudsee, at under saadan Anfsrsel Hceren ingen synder
lig Fremgang kunde gjore; af alle Anfsrerne var det vel alene Henrik
af Gleichen, der var Kong Erik oprigtigt hengiven. Anfsrerne laa
endnu i Ljungby, henved en fem Miils Vej fra Markaryd, da Hertug
Erik ncermede sig med en liden, men udvalgt og tapper Hcer; sandsyn
!) Dertil behsvede han vel for en Deel de af Aaofingerne laante Penge. Thi
at Slottet ej af Hertug Grik var sdelagt, eller og, om saa var, atter blev
opftrt, sees deraf at det omtales i 1316, Bc>-. r. 0. UZ. 283.
2) Dette sees deraf, at den standsede ved Ljungby, og at Stilstanden sluttedes
ved Berga Kirke. Fra Mknaljung, nu Drkelljunga, gaar Vejen over Fa
gerhult til Markaryd, derfra forbi Simma, Ljunga og Kaarma til Ljungby
samt videre over Berg« til Vernamoo ved Ssen Vidsftern. Dette er en af
Hovedvejene ind i Smaaland.
’) Forliget sluttedes nemlig 2den Mai, og Iste Mai var Erik i Knardrup i
Sjceland (Suhm XI. 567). Riimkrsniken taler ogsaa om „Anførerne", der
laa ved Ljungby. Imidlertid lader det dog til, at Erik ved Indmarschen havde
vceret med, thi i hans senere Klager over Hertug Christopher heder det:
„der vi kom udi Halland fra Toget, er Vores berevet deres Heste og anden
Deel". Det er heller ikke saa afgjort at Hnitfelds Angivelse af Stilstands
dagen (Dagen efter Philippi og lacobi Dag) er rigtig.
’) Disse, saavel som Hertug Christopher, optrcede nemlig som Underhandlere i
Berga-Forliget. Riimkrsniken ncevner Greven af Holsten og Hertug Valde
mar; den forverler her «åbenbart Greven af Gleichen med Greven af Holsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
