- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
504

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

504 Haakon Magnussen.
landingerne’); dette er vel at forklare saaledes, at Bsnderne fra Rin
gerike (med Modeim o. s. v.), der herte til Oplandene, og de i Lider
forenede sig og droge ind til Oslo, de sidste i Spidsen. Den hele Bon
dehcer stal have virret 3000 Mand sterk, et for de Tider betydeligt
Antal. Det kaldes ogsaa af den svenske Riimkrsnike-Forfatter „en diger
Skare". Da de Svenske i Oslo eller rettere Tydskerne thi den
stsrste Deel af den svenske Ha>r bestod vel af Eriks tydske Ryttere
fik hsre at de ncermede sig, stege de til Hest og skyndte sig imod dem.
De vare da netop komne over Broen ved Nedre-Foss, et Tegn paa, at
det maa have vceret deres Hensigt at overrumple de Svenske. Det var
netop i Julen 2); maastee gjorde de Regning paa at de Svenske under
lulelystigheden ej holdt saa nsje Udkig, iscrr da Hertugen var upasselig;
noer synes det og at have lyttets dem at komme übemerkede til Byen,
siden de allerede forend de Svenske msdte dem havde naaet saa langt.
Her blev der nu et heftigt og blodigt Slag, hvis Udfald dog beskrives
noget forstjelligt af de tvende Forfattere, der have efterladt os en Beret
ning derom, den islandske Annalist og den svenske Riimkrsnikestriver.
Hiin siger at der faldt ikke fuldt tredive af Nordmandene, men at man
ej vidste nsje hvor mange der faldt af de Svenske, og at Hertugen flyg
tede tilbage til Sverige. Denne siger, st Nordmcendene faldt som Grcrs
for Bondens Ljaa, saa at man lagde dem i.Dynger, og at de som sn
steoe at frelse sit Liv, flygtede, men at de Svenske toge mange Fanger.
Med Fangerne synes del at have haft sin Rigtighed, og at de usvede
Bsnder kom ti! kort i en Kamp mod hvad man kunde kalde regulcere
Tropper, var hsjst rimeligt ; alligevel synes de at have kcempet meget tap
pert, og selv den svenske Forfatter erkjender „at Ingen bsr give dem Last;
de havde gjerne verget sit Land, og om det gik dem uheldigt, saa var
det ikke deres Skyld". Da det nu er sikkert nok, at Hertugen ikke lcenge
efter forlod Byen, har man dog al Grund til at tro, at Kampen med
Bsnderne dog har vceret saa haard, at Hertugen ej vilde oppebie et nyt
Angreb, og at Hensigten med deres Tog saaledes dog, mar alt kommer
til alt, opnaaedes. Den svenske Forfatter siger rigtignok at det kun var
Sygdommen, der bragte Grik til at drage hjem ; den var visselig en med
virkende Aarsag, men man maa dog antage, at hvis man havde ladet
ham ganske uforstyrret i Oslo, vilde han nok vcere bleven der lamgere,
indtil Festningen var indtagen. Medtagende alle Fanger, tiltraadte han
i) I de isl. Anneler staar: „Lidungerne rejste sig mod Svearne og de msdtes
ved Oslo Bro"; i Riimkreniken heder det, hvor Slagets Udfald omtales:
„de Oplandsie bleve der saare" o. s. v.
°) Dette siges udtrykkeligt i Riimkrpniken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free