Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507
1308—1309. Svenfi Indfald i lemteland. lemtelands Forhold til Norge.
noget til deres politiske Sympathier, thi Birkebeinerne betragtedes da endnu
kun som en Oprors- og Rover-Flok, hvilken de fleste Bygders Indbyg
gere helst onstede at holde borte. Siden efter stes ikke andet, end at
Kong Sverres Autoritet erkjendtes der, som andensteds i Norge; han
Mlagde nemlig Indbyggerne enten i hele Landskabet eller i det mindste
i Brette Sogn at erlcegge en aarlig Afgift til et formodentlig af ham
selv oprettet Gapell i Sunde, og saa vidt man kan stjonne, blev den i
det mindste en Tidlang uvægerligt betalt >). Heldigviis havde der indtil
Hertug Eriks Tid ej hersket nogen synderlig Uenighed mellem Norge og
Sverige ; Krig havde der kun vceret i Kong Haakon Haakonssons Tid, un
der. Nibbungerfejden, og den strakte sig neppe videre end til Vermeland og
Dalsland ; desuden indtraadte med Folkunga-Wttens Ophojelse paa Tro
nen et venskabeligt Forhold mellem begge Riger, under hvilket de norske
Sysselmcend i lemteland uhindret kunde befceste den norste Konges Magt
og oppebcere hans Indtcrgter. Under Kong Magnus blev og, som vi
have seet, Grcrndsen ncermere bestemt eller rettere opfristet, men Forbin
delsen med Sverige blev for saa vidt mere lettet, som Erkebiskop Jakob
i Upsala (fra 4277 eller 1278) oprettede et Herberge (Hospitium, 8»w
––slot») paa Ravundastogen mellem lemteland og Helsingeland, og hans
Eftermand, Archielekten Johannes, fritog Manden, der holdt Gjestestuen
(kaldet duSuKgr! eller «wfuknry for alle kirkelige Afgifter; siden, da
Grkebistop Nikolas I. i Begyndelsen af 1303 visiterede lemteland, be
kræftede han ikke alene Grkebistop Jakobs Indretning, men stjenkede
endog noget Jordegods til Herberget, for at scette Stuekarlen (nu en
Son af den, der var det paa Grkebistop Jakobs Tid) bedre istand til
at opfylde sine Pligter mod de Rejsendes. Dette var nu vistnok gjort
aldeles i menneskevenligt Ojemed, uden mindste politisk Vihensyn, men
det tjente dog til at gjore Communicationen mellem lemteland og de
svenske tilgrcendsende Landstader mindre besvcerlig og folgelig vel ogsaa
hyppigere. Ved denne samme Lejlighed havde Grkebistop Nikolas ogsaa
en Sammenkomst med den for omtalte Chorsbroder i Nidaroos, Sira
Grlend Styrkaarsson, senere Fehirde, der indfandt sig paa Kong Haa
kons Vegne for at bestemme Kirkens og Presternes Ret i Landstadet,
sandsynligviis efter gammel Vedtcegt. Der oprettedes en formelig Skraa
derover, som siden sendtes Kong Haakon til Bekræftelse, dog ikke forend
i Mai 1305, da han laa i Tunsberg, saa optagen med sit forestaaende
Tog til Elven og siden til Tanmark, at han ej fik Tid til ret at scette
’) Se Kong Magnus Griksftns Brev af 4de Juli 1343, vip!, wurv. 111. 220.
2) Nip!. Bv. No. 1382. 1384. Man ster heraf, at den, der var Stuekarl paa
Grkebistop Jakobs Tid, heed Gyrd, og hans Sen Thore Gyrdsftn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
