Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
5308—1309. Svensk Indfald i lemteland.
som helst Hensyn til Erkebistoppens Mening hindre dem fra at tage
disses Parti, og Fleerheden as Prestestabet vilde vel ogsaa begunstige
sine Landsmcend. Da nu lemterne ide senere Krige mellem Sverige
og Norge for det meste viiste sig svensk sindede, er der al Grund for
haanden til at antage at dette ogsaa nu var Tilsoeldet. Vi erfare saa
meget at den svenske Hoer, som rykkede ind i lemteland samtidigt med
Hertug Eriks Angreb paa det sydlige Norge, indtog og underlagde sig
det meste deraf, at den tmngte frem lige til Throndhjems Grcendse, maa
stee endog havde brudt ind i dette Landstab, hvis ikke Thrsnderne havde
gjort alvorlig Modstand; de tilbode sig siden endog at tilbageerobre det
tabte, hvorfor Kongen i et Brev, han lod udgaa til dem, takkede dem
sårdeles. Derimod tales der intet om, at lemterne selv satte sig til
Modverge, medens det lader til at deres Sysselmand, Hr. Une Peters
ftn, maatte flygte og. ej paa lamgere Tid kom tilbage Skade, at
vi ikke vide noget nøjere om dette Tog, der vilde have varet begravet i
Forglemmelsen, hvis ikke hiint Brev fra Kong Haakon, der strar neden
for ncermere stal omtales, havde meldt saa meget derom, som vi her
have berettet. Riimkrsnikens Forfatter, der kun havde Hertug Eriks Be
drifter for Oje, forbigaar dette Tog med Taushed, og de kortfattede is
landske Annaler ncevne heller ikke om nogen anden Kamp, end den ved
Oslo. Men det var dog upaatvivleligt Hertug Eriks egen klogt anlagte
Plan, at Angrebet samtidigt skulde stee paa to Steder, baade i det syd
lige og i det nordlige Norge, for derved at sattte Kong Haakon i end
stsrre Forlegenhed 2).
l) At der i Kongens Brev bruges denTalemaade „Svearne have pdet og over
rendt en Deel af lemteland" behover ikke at udlcegges som om lemterne af
de Svenske betragtedes som Ilender; „pdet" maa just ikke tages bogstaveligt,
men mere’ som en ftaaende Talemaade; at saa godt som hele lemteland var
taget, fees baade deraf, at der var Tale om at verge Throndhjem, og tillige
af Kongens Udtryk lcengere nede „at rense og tilbagevinde lemteland". Lige
ledes fees det af de kongelige Ombudsmands Utringer til Overhalvingerne,
at det i alle Fald ikke var tilbageerobret henimod Sommeren. Saaledes
vilde det ej have vcrret, hvis den samme Aand havde hersket blandt lemterne
som blandt Thrsnderne. At Une Petersson var Sysselmand der i 1315—16,
sees af vip!. IXni-v. IV. 116; da han nu i Kongens Brev af ste April 1309
er en af de fire Mcend, hvem Opsigten med Udrustningen og/det forestaaende
lemtelandstog overdrages, kan dette neppe have vcrret i anden Egenskab end
af Sysselmand i lemteland; han var ncermest dertil og mest interesseret i
at vinde det tilbage.
’) At Toget maa have fundet Sted ved Juletider, altsaa samtidigt med Hertug
Griks Tog, seer man deraf at Kong Haakon i sit Vrev, dateret 4de April,
udtrykkeligt siger, at han tidligere har skrevet til Thrsnderne om denne Sag
og takket dem for deres Raskhed; har han nu, som rimeligt er, strevet det
forrige Brev maasiee i Marts eller endog i Februar, og saaledes modtaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
