- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
511

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

511
1309. Leding udbydes. Tvist med Erkebistoppen.
Brev af 6te Februar, hvorved Erkebistoppen fornyede Indkaldelsen, be
kmfte af en Ridder og to kongelige Klerker. Dog er det rigtignok her
ved at merke, at der paa denne Tid herskede en Trcette mellem Biskop
Arne og Erkebistoppen angaaenoe Bescettelsen af Fceroernes Bistopsstol
efter den Aaret forud, den 13de Juni, afdode Bistop Erlend, hvilken
Arne paastod tilkom Bergens Viskop og Capitel, medens Erkebistoppen,
vistnok med storre Foje, paastod den samme Net for sig og sit Capitel og
allerede havde udncevnt til Erlends Efterfølger Presten til Borgund paa
Sondmore, Lodin, hvilken han erklcerede ved det forestaaende Concilium
at ville indvie. Denne Omstændighed maatte vistnok gjore det endnu modby
deligere for Arne at komme til Conciliet, og han havde ligeledes gjort denne
Sag til Gjenstand for Appell Itte desto mindre er det vel muligt, at
han havde varet mere medgjorlig, hvis ikke Kongen havde bestyrket ham
iat gjsre Modstand. Det lader endog til, at han helst vilde give Sa
gen det Udseende, som om han kun ved Kongens Magtsprog holdtes til
bage. Den 16de Marts tilstrev han Erkebistoppen, at Aarsagen, hvor
for han ikke for havde begivet sig paa Rejsen, var den at han fsrst vilde
afvente endeligt Svar paa sit Brev til Erkebistoppen om Udsættelsen af
Conciliet; dette Svar var ej kommet forend den 24de Februar, og han
havde, forsikrede han, inden ti Dage efter (altsaa i de samme Dage, han
udstedte Manifestet om Appellen!) ladet sit Skib scrtte paa Vandet, da
han for enhver Priis vilde komme til Nidaroos, hvis ikke haardt Vejr
eller Magtsprog (naturligviis Kongens) hindrede ham derfra; han bad
Erkebistoppen ikke regne ham dette til Gjenstridighed, og tilfojede kun i
Efterskriftet, aabenbart med en vis Wngstlighed, nogle Ord om den
dobbelte Appell Fire Dage efter (den 20de Marts) kom Bistop Ke
til af Stavanger til Bergen, som det heed for at rejse sammen med Bi
stop Arne til Nidaroos, men maastee snarere efter Kongens Opfordring
for at raadsiaa med ham. Thi endnu samme Dag lod Kongen udgaa
et Brev, hvori han paa det strengeste forbod dem at efterkomme Grkebi
stoppens Mandat, men derimod befalede dem at folge med sig paa det
snart forestaaende Ledingstog. Derved tog han al Skylden paa sig, og
de kunde nu med Tryghed paastyde det Magtsprog (ufriki), hvis Mulig
hed Arne allerede havde antydet. Kongens i flere Henseender merkverdige
og oplysende Brev lyder saaledes i „Alle dem, som dette Brev see
„eller hore, sender Haakon, af Guds Naade Norges Konge, sin og Guds
’) Se herom Breve i vip!, Uorv. 111, 73, 75—89, foruden stere utrykte i Bar-
tholiniana, S. 497—556.
°) Nipl. U«!-v. M. 80.
’) vip!. Nui’v. I. 119.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free