Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
527
1309. Kong Eriks Tilbagetog fra Nykpping-.
borg; da Kongen siden kom efter, opgav han ogsaa denne Stilling, og
drog over Holaveden til sin Wttegaard Bjelbo. Imidlertid tog Kong
Byrge Isnkopings Slot i Besiddelse med sine Riddere og Svenne, lod
de forfaldne Befestninger i Hast udbedre, stjont kun med Trce, da der
var ondt for Steen, og drev alt det Kvceg, Faar og andet Fce, der
fandtes i Omegnen, derind og slagtede det ned, for at Borgen kunde holde
sig en Stund, om Hertugen belejrede den. Danekongen ssgte imidlertid at
omgaa Holaveden, men Hertugen msdte ham ved et Pas, hvor der, som
det heder, vilde vcere kommet til Slag, hvis ikke Matthias Ketilmunds
ftn, der forte Merket, havde styrtet med sin Hest, saa at Merkesstangen
gik af. Dette betragtede de Svenske som et uheldigt Varsel; maastee
udlagde Hertugen det selv saaledes, for at have Paaskud til fremdeles
at trcrkke sig tilbage. Erik begav sig til Kalmar, og Valdemar, der
maastee havde vceret med ham den hele Tid, eller maastee nu fsrst be
givet sig til Hceren, gik til Stockholm for at drive paa nye Udrustnin
ger’). Kong Erik drog derimod med Danehceren til Nyksping, som
han begyndte at belejre, hvad enten han nu ansaa dette Slot for Nsg
len til Svithjod, eller han betragtede det som en scerdeles Tilfredsstillelse
at kunne indtage og maastee edelcegge det Slot, hvor hans Svoger havde
siddet fangen. Men Slottet var sterkt befcestet og Besætningen tapper;
Kong Eriks store Hcer og glimrende Riddere kunde intet udrette imod
den, og Belejringen drog sig i Langdrag. Imidlertid udviklede Hertu
gerne en stor Virksomhed. Fra Stockholm, hvor Erik ogsaa for nogle
Dage havde begivet sig hen, udstreve de hos Indbyggerne af Tiundaland
og maastee alle Landskaber om Malaren en betydelig Krigshjelp in ngwrg,
og befalede at de tilligemed denne skulde sende alle Fartsjer, der kunde
bcere flere end 20 Mand, til Stockholm, og nedscrnke de svrige, for at
Fienden ej skulde bruge dem til deres Skade, samt at een Mand med
Hest og Vaaben af hver Havn skulde holde sig ferdig Nat og Dag
til at afgaa til Hcrren, naar Tilsagn kom enten fra dem selv eller Lag
manden, Byrge Derpaa ilede Hertug Erik tilbage til
Kalmar, hvor han fik en betimelig Hjelp af tydske Lejetropper, der kom
paa tvende Fartojer ; ligeledes drog han endeel af Besætningen paa
Kalmar og Vardberg til sig. Med den saaledes forsterkede Hcer drog
2) Riimkroniken ncevner overalt kun Hertug Grik, saa at det aldeles ikke er vist,
at Valdemar ledsagede ham paa Toget mod den danffe Grcendse, og ej var
bleven tilbage for at lede Udrustningerne i det svre Sverige. Dette var i
det mindste senere Tilfceldet.
°) vipl. Bv. No. 16Z6.
2) De kaldes i Riimkrsniken „Vorgare", hvilket ej maa oversattes med vort nu-
værende „Vorgere", se ovf. IV. 4. S. 444.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
