Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 Haakon Magnussen. .
var vel for Hertug Grik den vigtigste, og den, for hvis Skyld han egent
lig havde sluttet den hele Tractat. Den bersrte vistnok et i Tronfølge
loven ikke omtalt eller forudsat Tilfcelde, men hvis Omstændighederne
havde fsjet sig saaledes, at den var traadt i Kraft, vilde Fslgen dog
have vceret den, at de Bestemmelser om Rigsstyrelsen, der ledsagede
Tronfelgeloven, ikke vilde blive tagne til Fslge; thi naar Hertug Erik
fsrst havde faaet Rigsstyrelsen i Hcende, er det ikke rimeligt at han, om
han bagefter fik en Son, stulde have overladt Regjeringen til andre.
At en saa forstandig Mand, som Kong Haakon var, ej skulde have for
udseet Muligheden heraf, synes utcenkeligt, og derfor bliver det hsjst merk
verdigt, ja ncesten uforklarligt, at han nu bekvemmede sig til at samtykke
deri, da man dog ikke kan sige at han var mere tvungen af Omstændig
hederne end fsr. Enten maa man altsaa antage at Gjenerhvervelsen af
Kongehelle Slot og Halland for enhver Priis nu var ham Hovedsagen,
eller at’han stolede paa at det forudsatte Tilfcelde ej i Virkeligheden
vilde indtråde.
8. Hvad Breve der vare udstedte til Fordeel for Dronning Guphe
mia, stulde blive i Kraft.
9. Aatte Dage efter Philippi og lacobi Dag (altsaa Bde Mai)
vil Kongen msde Hertugerne i Balgo ’), for da at afflutte den ende
lige Overeenskomst med dem. Ligeledes stulde til selve Philippi og
lacobi Dag alle Fanger fra begge Sider scettes paa fri Fod, saafremt
de svrige her givne Lofter bleve opfyldte.
Men foruden de her skriftligt opfsrte Puncter maa der have vceret
andre, som mundtligt bleve aftalte, navnligen at Hertug Grik stulde af
stedige sine fremmede Krigsfolk. Thi Hertug Grik gjorde nu virkelig
Alvor heraf. Saa snart han var kommen hjem, siges der, lod han kund
gøre for alle Udlcendingerne i sin Hcer, at han strax efter Paasketid
vilde give dem deres Afsked og udbetale deres Tilgodehavende, hvorefter
de stulde forfsje sig ud af Riget. Og’ da Paasten kom, gjorde han et
stort „Hof", det vil sige: havde en stor Forsamling hos sig, i Ljodhuus,
hvor det stal have gaaet prcegtigt til, og hvor de fremmede Krigere ej
alene fik sin Lsn, men og, som det synes, store Forceringer, medens
mange af dem derhos bleve slagne til Riddere. Derpaa bleve de hjem
sendte, og saaledes var endelig denne farlige Anstsdssteen mod en almin
delig Fred bortryddet. Man seer desuden af de overordentlige og tunge
Skatter, han maatte paalcegge for at betale og underholde Krigsfolket,
at han selv allerede havde Msje med at finde Udvej dertil, og da Folket
i) Valgs, ej langt fra Vardberg, er allerede ovenfor omtalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
