Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
569
4309—1311. Tvist med England.
Forurettelser og Ulemper, der tilfojedes dem af de Norske, idet de nem
lig bleve tvungne til mod deres Vilje at deeltage i Skibsdrot og
fslge Misdccdere til Henrettelse m. m., hvorover der allerede ftr havde
voeret klaget, og for at dette kunde blive afhjulpet, var Kong Edward
villig til at godtgjore de Norske, hvad de paa sin Side maatte anke
over ’). Det sees let, at hvad Englænderne her fandt saa stemt, og
hvad vistnok ogsaa i sig selv var en stor Übehagelighed, dog ikke var
andet end hvad alle Byboere i Norge og de, som i en vis Tid opholdt
sig i Byen, vare underkastede ifslge Byloven, og som man derfor ikke vel
kunde kalde en Forurettelse ;,ja fra norsk Side maatte man vel endog
snarere betragte det som en Utilbsrlighed af Engla-noerne, naar de egen
mægtigt vilde unddrage sig Forpligtelsen. En anden Sag var, at Be
stemmelsen, som forceldet og upassende til Tidsforholdene, ved scerstilt
Overeenskomst kunde modificeres eller endog ophceves for de Fremmede.
Dette var allerede tildeels steet for de tydste Stwders Vorgere, , navnlig
for Hamburgerne (se ovf. S. 242). Men hvis Englamderne uden
nogen saadan foregaaende Overeenskomst have villet tiltvinge sig Fritagel
sen, eller endog deraf taget Anledning til, som Repressalier, at forurette
norske Borgere i England, da kunde dette allerede i sig selv vccre nok
til at fremkalde et uvenligt Forhold mellem begge Riget og saaledes
fremstynde det Ojeblik, da Kong Haakon uforbeholdent erklcrrede sig for
Kong Roberts Ven. Dette maa i alle Fald vcere steet inden 1312,
som det vil sees af hvad strax herefter anfsres. Robert Bruce var ogsaa
sikkert for opmerksom paa alt, hvad der foregik om ham, til ej at have be
merket den mellem begge Hoffer indtrædende Kulde, og for klog til ej
strax at have grebet Lejligheden til at vinde Kong Haakon ganske over
PM sin Side. Anledning hertil gav sandsynligvis fortsatte gjensidige
Klagemaal om Ssmcends Forurettelse. Den 9de Juli 1310 strev Kong
Edward et Brev til Kong Haakon -), hvori han klagede over, at, da et
Skib, der tilhsrte en Kjebmand i Grimsby, paa Tilbagerejsen fra Est
land med en Ladning Korn var strandet i Kalfsund si Ekerserne, lidt
ssndenfor Marstrand), og Skipperen havde stuttet en Overeenskomst med
Sysselmanden sammesteds, Hr. Peter, faavel som en Erik Gunnarsssn ’),
’) Rymer li. 1. S. 81.
) Rymer 11. 1. S. 110.
’) Sysselmanden kaldes hos Rymer Here Peterdire, som vistnok maa vcrre en
Forvanskning, maassee alene i den trykte Tert, og kunne berigtiges ved Eftersyn
af Originalen. Blandt de i vore Oldstrifter omtalte norske Riddere paa den
Tid er der ingen, hvis Navn har saa megen Liighed med „Peterdire", at man
kunde gjette paa ham, som den, der her skulde vcere meent. Hans Kammerat
kaldes Eyricus Gunnoressone. Havnen, hvor Skibet strandede, skrives i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
