- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
579

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1306—16. Forhandlinger med de tydfle Kjebmcend. 579
men derimod saa meget som muligt at indstrcrnke VintersEdet og Opret
telsen af staaende Handelsfactorier, og, om dette ej kunde undgaaes, dog
i det mindste ikke for Vintersædernes Vedkommende at tilstaa egn/ Fri
tagelser fra de sedvanlige Byrder eller den gjeldende Lovgivning, thi
Folgen deraf vilde kun blive, at de Fremmede omsider kom til at danne en
egen Coloni, saaledes som det f. Ex. allerede var Tilfaldet i Visby, et
Stykke af Tydstland paa nordisk Grund, i Virkeligheden uafhængigt af
Landets Regjering, og kun lydende deres Moderstads Love. Saa vidt
kom det, som bekjendt, tilsidst i det mindste i Bergen, og det Fodfeste,
de tydske Kjobmcrnd havde faaet der, og det Overmod, hvormed de sogte
at tiltage sig Friheder og Rettigheder, der endnu ej vare dem tilstaae’de
og heller ikke vel kunde tilstaaes dem, var allerede paa Kong Haakons
Tid saa stort, at der neppe behovrdes stor Fremsynethed til at see, hvad
de tilsigtede, og hvad Enden vilde blive, stjont det dog ligefuldt maa er
kjendes som et Veviis paa den Omhyggelighed, hvormed Kong Haakon
dernede om Landets egne Borgeres Tarv, at han, saa vidt Omstændig
hederne tillod det, sogte at holde de fremmede Kjobmamd inden tilbsrlige
Skranker. Denne Stråben traadte tydeligt frem i den sidste Deel af
Kongens Regjeringstid, da han ikke lcrnger havde Krig at fore og der
for ikke saa mange Hensyn at tage, som i de tidligere Krigsaar, ligesom
han vel da ogsaa havde gjort flere Erfaringer, der l<rrte ham Nødven
digheden af at holde de overmodige Fremmede i Tomme. Man kan
overhoved inddele Kong Haakons Forordninger og ovrige Foranstaltnin
ger med Hensyn til de tydske Handelsmand i to Slags, dem, der ved
kom de regelmessigt til og frarejsende Handelsmands som nogenledes
holdt sig Loven og Tractaterne efterrettelige, og dem, der ncrrmest angik
de Tilbageblivende, hvilke saaledes fordrede scrrdckes Begunstigelse eller
Fritagelse fra de oprindelige Bestemmelser, samt alle de ovrige, der «åben
bart eller hemmeligt have sogt at tilsidesatte disse. Tet ligger i Sagens
Natur, at de af det forste Slags i det Hele taget robe et nok saa venstabe
ligt Sindelag, medens de af sidste Slags aande en betydelig Misstemning
og Strceben efter at see Vedkommende paa Fingrene. Af den forst
Nttvnte Classe af Kongens Foranstaltninger med Hensyn til de fremmede
Handelsmand maa vi forst ncrvNe en Fornyelse af en Tractat, som al
lerede Kong Erik den 16de October 1296 havde sluttet med Kampens
Borgere, aldeles eenslydende med den, der i Juli 1294 var sluttet med
de ostersoiste Stcrder, og hvorved nogle flere Friheder bleve disse be
vilgede. Den kampenske Magistrats og Communes Brev, Ord til andet
stemmende med Lubeckernes af 1294, er dateret Kampen den 26de Juni
1305, og Kongens Vekmftelsesbrev, ligeledes stemmende med Friheds

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free