Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
581
1307. Vlntersidderne i Bergen.
Sagen i Mindelighed kunde bilcegges ’). Paa de Foranstaltninger, hvor
ved Kongen derimod sogte at holde de Fremmede i Landet selv inden de
tilbsrlige Grcrndser, have vi allerede seet en Prove i hans Forordning
fra Bergen af 11te November 1301 (see ovf. S. 368) og maastee og
saa i Forordningen af 1299 mod Bissekrcemmeri, fremdeles i de Be
stemmelser, hvorved han forbod dem at gjore Handelsfcellig til Island
og Skatlandene.
Hvor vidt Tydskerne i Bergen allerede vovede at gaa i sin Trods
mod Landets Love, og hvor haardt det holdt at bringe dem tilbage inden
de tilborlige Skranker, viser en Strid, som Biskop Arne kort efter sin
Tiltrædelse havde med dem om Tiende-Ydelsen. Det er ikke usandsynligt,
at Biskop Narve i sine sidste Oldingsdage ej med tilborlig Strenghed
vaagede over, at Tienden regelmæssigt blev indbetalt, saa at flere derved
fik Lejlighed til at unddrage sig Melsen, men Biskop Arne var nøjereg
nende, og det varede derfor ej lcrnge, forend han havde bragt i Erfa
ring, at de for omtalte saakaldte Suterer, d. e. Skomagerne og andre
Haandverkere i Vaagsbunden, ej havde betalt sin Tiende for Aaret 1306—7,
hvortil de efter Retten og gammel Skik vare pligtige. Biskoppen kaldte dem
ved Paasketid 4307 for sig, erindrede dem om deres Skyldighed, og tru
ede dem med at ville bruge Rettens Middel imod dem, dersom de ej
inden en bestemt Frist betalte ; dog saaledes, at hvis der var nogen eller
flere iblandt dem, der ventede Übehageligheder deraf, kunde Tienden de
poneres hos Biskoppen under sikker Laas, hvortil de selv eller hvem de
dertil ncrvnte kunde have Noglen indtil Kongens Ankomst. Sutererne
vilde imidlertid ikke indlade sig herpaa, og nogle Medlemmer af Kongens
Raad (formodentlig Hr. Erlend og Hr. Hauk) bad nu Biskoppen ind
stændigt om at give Frist med den hele Indbetaling af Tienden, indtil
han havde vceret hos Kongen og talt med ham derom. Vistoppen maa
saaledes have staaet i Begreb med at foretage en Rejse til Kongen, sand
synligviis til Nidaroos, hvor denne, som ovenfor berettet, opholdt sig en
kort Tid om Vaaren og Sommeren. Men under hele den Tid Biskop
pen var hos Kongen, ncrvnte denne intet om Sutererne, og, besynderligt
nok, synes heller ikke Biskoppen at have bragt Sagen paa Bane. Ved
hans Hjemkomst til Bergen var man altsaa lige ncrr; han kaldte nu de
Gjenstridige til sig, og paamindede, dem atter om at betale Tienden; da
denne Anmodning, fremsat tre Gange, intet udrettede, lod han lyse i
Byens Kirker, at de formedelst Undladelse af at erlcrgge den skyldige
Tiende vare hjemfaldne til den Straf, Lovene foreflreve. Derpaa lod
han dem endnu engang (10de September) kalde for sig, og forsogte ved
l) Lub. Urk> B. 11. S. 353, 255.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
