Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588 Haakon Magnussen.
fremmede Gjester vovede at byde, naar det gjaldt at unddrage sig fra at lyde
saadanne Bestemmelser i deres midlertidige Fedrelands Love, som vare dem
besvcerlige, og det er ej usandsynligt, at det Vink, som Kongen derved
fik, bidrog meget til at han i den senere Halvdeel af sin Regjeringstid
lagde en stsrre Strenghed mod dem for Dagen, og ssgte ved ncermere
Bestemmelser at give deres Privilegier en saa indskrænket Fortolkning
som muligt. Ogsaa synes Byernes Indbyggere selv at have fundet det
M hsj Tid at der toges Forholdsregler til at sikre sig mod ganske
at blive overflsjede og beherskede af de anmassende Fremmede. Man
klagede derhos, og virkelig med nogen Billighed, over, at medens norske
Handelsmand ikke fik Tilladelse til at kjsbe eller udfore andet fra de
tydske Stceder, end Sl, Stads og andre Luxus-Artikler, og Tydskerne
selv for det meste heller ikke bragte andet end Sligt til Landet, vilde de
i Norge kun kjsbe nyttige Fsdevarer, nemlig Skreid og Smsr. Kon
gen gjentog derfor i 1315 den tidligere givne Bestemmelse, at kun de,
der bragte Malt, Meel og andre Kornvarer til Norge, skulde have Til
ladelse til at udfore Skreid og Smsr ’). Denne Bestemmelse blev yder
ligere indskærpet ved en Forordning, som Kongen udgav den 30te Juli
1316, og hvori han tillige fastsatte den fsrste Toldtarif, der vides at
have vceret given i Norge. Berettigelsen dertil hentede han, som det
allerede forhen er bemerket, fra den kongelige Forkjsbsret til alle Varer,
i Kraft af hvilken Fehirderne allerede i lcengere Tid kun havde givet de
udenlandske Kjsbmcend to Trediedele af den rette Priis for de Varer,
de indkjsbte for Kongen. Herover havde hine Kjsbmcend oftere klaget, og
Kongen, som selv erkjendte det utilbsrlige i at man ej fik fuld Priis for
sit Gods, befalede at herefter skulde Fehirderne betale fuld Priis for
hvad de indkjsbte for Kongen. Men til Erstatning fastsatte han den
ovenomtalte Tarif, der, vel at merke, kun gjaldt Varer, der opkjsbtes
og udfortes af Landet, nemlig af Skreid, Tran, Nav, Rekling, Hval
spek, Korn, Kjsd og alskens Madvarer 1 vejet Grtog for hver Marks
Verd, (altsaa eller noget over 4 M.), af Bukkeskind 1 Grtog for
hvert Deker, af Kohuder 2 Grtoger for hvert Deker, af Maardstind 2
Grtoger for hvert Timber, af Salt og Nsdder 15 vejede Peninger for
hver Marks Verd, af Fillinger 15 Peninger v. for hvert Deker, af
Tjere 16 Peninger v. for hver Tsnde, af Gedestind 15 Peninger v.
for hvert Deker, af Dyreskind og alskens Svardvare (Reeb o. s. v. af
Sel- eller Hvalroshuder), Bceverstind, Hvalrostand, Vaadmaal, Uld
garn, Oterstind, Bjsrnestind, Gaupestind, Rcevestind, lervstind, Lam
’) Dette omtales af Kongen selv i Forordn, af 30te Juli 1316, men Forord
ningen eller Retterboden, hvori Forbudet indeholdtes, er tabt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
