Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594 Haakon Magnusftn.
overordentlige Vidrag til at dcrkke. Biskop Arne bestemte derfor med
sit Capitels Samtykke, at i de nceste fem Aar skulde det fsrste Aars
Indtcegter af ledigblivende Prcebender og andre Beneficier i Bistops
dommet afholdes til Dcekning af hine Udgifter saavel som til Arbejde
paa Christkirken i Bergen, med hvis Forstjonnelse og Udvidelse Bistop
Arne synes at have vceret ivrigt bestjeftiget. Noget lignende har for
modentlig Bistop Helge gjort i Oslo Bistopsdsmme, stjont dette rigtig
nok bragte Vistoppen storre Indtcegter end Bergens. Erkebistoppen
havde ej alene Rejse-Udgifterne at dcette, men ogsaa Omkostningerne ved
at erholde Pallium, og fordrede derfor som subvvnUo Mlii Halvdelen
af eet Aars Kirketiende over hele Riget. Denne synes ogsaa uvcrger
ligen at vcere bleven Erkebistoppen tilsagt afLydbistopperne paa et Mode,
han havde med disse strax efter han var kommen tilbage til Norge fra
Conciliet, medens han endnu opholdt sig i den sydlige Deel af Landet,
og hvor Kongen ogsaa, som det lader, var tilstede. Men da Erkebi
stoppen til at indsamle disse Vidrag i Bergens Bistopsdsmme ej valgte
Vistoppen efter tidligere Skik, men Magister Capellarum, Finn Haldors
son, blev Bistop Arne, for hvem denne eller rettere hans Embede og
den hele Indretning med de kongelige Capeller var en Torn i Sjet,
strax stodt, gjorde Indsigelser derimod og begyndte med sin sedvanlige
Heftighed en Strid herom med Erkebistoppen, der ogsaa paa sin Side,
stjont med mere Maadehold, tog til Gjenmcrle. Striden varede tem
melig lcenge; der vexledes Skrivelser, der appelleredes til Paven, og
Kongen maatte ligeledes indblande sig deri, men Arne synes dog tilsidst
at have maattet give efter ’).
For ncermere at bestemme, hvorledes den paa Conciliet i Vienne
vedtagne Sexaars>Tiende skulde udredes og indsamles i Norge, sammen
kaldte Erkebiskop Eilif sine Lydbistopper til et Provincial-Concilium i
Nidaroos til Hosten. 4313, hvorved dog kun Bistop Helge i Oslo og
Bistop Ingjald indfandt sig. Bistop Arne i Bergen var rimeligviis
saa forbitret paa Erkebistoppen siden den nys forte Strid, at han ej
onstede at komme sammen med ham og derfor under en eller anden
Forevending udeblev ; hvad Aarsagen var til Bistop Ketils Udeblivelse,
vides ikke. Derimod var Vistoppen af Hole paa Island tilstede, nemlig
den oftere omtalte Audun Thorbrrgsssn, der just nu, som det nedenfor
ncermere stal omtales, var valgt til den i Februar afdsde Bistop Is
runds Eftermand, og indviedes under selve Modet. Conciliet begyndte
den 24de November og sluttedes den Iste December; Bestemmelserne,
der udstedtes vaa denne Dag, foreskrev med den storste Nojagtighed’
l) Keysers n. KW. 11. S. 156^165.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
