Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
1309—14. Biskop Arnes Virksomhed i Bergen.
Eapellpresterne stulde alene vedkomme mindre Forseelser o. s. v. ’).
Denne Forklaring stemmede neppe med Kongens eller Magisterens Onste
og Forventning; men herved var intet at gjore, og de maatte finde sig
deri. Biskoppen synes ved den her vundne Sejr at vcrre bleven opmun
tret til at gaa videre; vi ste saaledes at der allerede i 1310 var en hef
tig Strid mellem ham og Provst Finn om Grcrndserne for Allehelgens
kirkes Sogn; samt ligeledes at Vistoppen gjorde Vanskeligheder ved at
udfore flere kirkelige Handlinger ved Eapellerne, hvortil der udfordredes
biskoppelig Vielse, den Magisteren ikke havde, som at indvie den hellige
Olje og Chrisma, rense Kirker, der vare blevne besmittede o. s. v. ;
altsammen vistnok kun for at besvcerliggjsre Capellpresterne deres Virk
somhed. Her maatte da Magisteren klage til Paven, som denne Gang
tog Eapell-Gejstlighedens Parti og befalede Viskopperne for Eftertiden
under kirkelig Straf at udfore de omskrevne Handlinger Hermed
synes Tvistighederne i Arnes Tid at vcere ophorte; men de opblus
sede igjen under hans Eftermand. Biskop Arne er den forste norske
Vistop, om hvem det med Bestemthed vides, at han med Streng
hed ssgte at paasee Coelibatbudets Overholdelse. Vel var der ikke lcrn
ger Tale om at Presterne kunde indgaa Ggtestab, men i Stedet for Hu
struer havde de „Fslgekoner" eller „Huusholderster" (paa Latin kaldet
loogriN) i Danmark Preste-Deier), med hvilke de levede ganske som Hu
struer, og som af Almuen ogsaa betragtedes saaledes ja det lader
endog til, at Presterne selv ikke anede at der var noget ondt heri, efter
som vi erfare, at enkelte ej engang undsaa sig for at have Folgekonen
ved sin Side ved Bordet, naar Biskoppen gjestede ham paa Vifitats.
Dette Uvcesen sogte Biskop Arne at hemme ved alvorlige Advarselsbreve
og Straffe, stjont det dog neppe frugtede synderligt. Over de Klostre,
der stode under det biskoppelige Tilsyn, navnlig Augustinerklostrene, lons
klostret i Bergen og Halsns Kloster, holdt Arne en "streng Opsigt, og
synes endog at have haft i Sinde at foretage en Reform af det sidste,
hvor meget Uvcesen havde indsneget sig; men heraf blev dog intet, enten
nu fordi Munkene lovede Bedring, eller fordi Dsden hindrede ham i at
’) Barth. N. 523. Suhm XI. 626, jvft. Keyser N. K. H. 11. 151.
’) Sammesteds, S. 1,52, 153; Barth, N. 530.
3) Ordet lncniin kommer af foou». Arnested. Af sammendraget i
daglig Tale paa samme Mande som „Frcercke" (kvindelig Slagtning) af
t>NN!Nion«) synes i det norske Almnessprog Ordet „Fylkje" eller „Fyrkje"
(udtalt med det tykke l, Mellemting mellem l og r) at vcrre dannet; det be
tyder oprindelig „Pige" eller „Tgs" i en, om just ikke foragtelig, saa dog no
get mindre cedel Betydning. I Sverige synes det bekjendte „flicka" at vcere
det samme; ogsaa det havde oprindelig en noget ucedel Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
