Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604
Haakon Magnussen.
fsrtes alene mellem Gejstlige’). Men stsrste Delen af «stligheden
selv synes paa denne Tid at have i det mindste stiltiende erkj,t, at den
ikke kunde undvcrre den verdslige Arms Ststte i Retssagers fgjsrelse,
saa at Henstydelsen under verdslig Domstol ikke engang hmtil Sjrl
dentzeder, men var det fedvanlige, hvad enten man nu gav-agen det
Udseende, som om man alene betragtede Lagmanden som Volftsmand,
eller man virkelig erkjendte hans dsmmende Autoritet. Paa 6nd heraf
kunde Kong Haakon endog lade en Forordning udgaa, der Mg, idet
den udgik fra Kongedsmmets Forpligtelse og fslgelig Beigelse til
ogsaa at drage Omsorg for at de Sager, der vedkom Christenrn, kunde
komme til Afgjsrelse, betog Gejstligheden selv en stor Deel af «s Myn
dighed. Forordningen lyder nemlig saaledes i „Vi have erfa, at Lag
mandene ikke ville sige Lov (dsmme) i de Sager, der vewme den
hellige Kirke og som henhsre under Christenretten, saasom w Chri
stendomsbaalk findes i den Lovbog som den verdige Herre, Hg Mag
nus, vor Fader, hsjlovlig Ihukommelse, lod sammensatte, o.eller ikke
vi, Erkebistoppen og Bistopperne have faaet Tid til at ind’e Chri
stendomsbaalken saaledes som vi kunde snste det; men da vig ingen
lunde ville at den hellige Kirke eller hendes Formand stullnste sine
Rettigheder, ville vi, og byde herved paa det bestemteste, at,re Lag
mand og alle andre have og overholde den Christenret, somr gjeldt
hos Eder fra fordums Tid, nemlig hverken den som vor Fr Kong
Magnus lod sammenscette eller den fom Erkebiskop lon lod saiensatte,
men den som forhen gjaldt og er den gamle; den ville vi l gjelde
og efter den stulle vore Lagmcrnd og give deres Orsturder,og’saa
ledes at alle deri ncevnte Sekter falde til en Trediedeel. Ner der
noget deri, som tykkes ikke at kunne passe eller er mangelagtigda skulle
I skrive til os og give os Eders Betankning derom efter atve hsrt
Bistopperne, de lcerde Mand og de haandgangne Mand, r vide,
hvad der er nyttigt og passeligt for Almuen". ’ Her forudtes det
endog som givet, at Lagmandene stulle dsmme i flere gejst! Sager
(saadanne naturligviis, der ikke vedkom Religionen og Gud,rkelsen
men kun Ejendoms- og Indtagts-Forhold), og det b’etragtesom en
Tjeneste, Kongen viser Gejstligheden, at han ikke tillader Lagmdene at
unddrage sig fra at afgive Kjendelse i saadanne Tilfalde. ’2 er ikke
usandsynligt, at Kongen alene af Statsklogstab har givet Sa denne
Vending, for at Gejstligheden saa meget mindre skulde kunne-otestere
mod en Forstrift, der, om den end virkelig for Sieblikket galde den,
dog hindrede den fra at hsste de Fordele, den maastee ellers k,e heftet
l) Langes Klosterhistorie S. 362.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
