Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634 Haakon Magnusftn.
ved sin Afrejst fra Nyksping at stille dem ved Livet, havde han neppe
valgt at hungre dem ihjel, da han derved altid maatte vnre udsat for, at
de paa en eller anden Maade fandt Midler til at holde Livet vedlige ; at
han tillukkede Taarnet og kastede Nsglerne i Vandet, kan alene have
voeret etslags trodsende Tilkendegivelse af, at de aldrig med hans gode
Vilje skulde komme paa fri Fod, thi den blotte Laas kunde dog ikke i
sig selv vcere nogen uovervindelig Hindring, for deres Befrielse, og s<vt
at det endog kunde have vceret muligt for ham, ganske at udestamge dem
fra menneskeligt Samkvem, saa vilde jo isaafald ingen have kunnet vide,
hvad der foregik i Taarnet, eller hvorlamge enhver af dem havde levet
uden Mad og Drikke. Men naar man ncermere betragter Omstændig
hederne, maatte det endog ligge i Kong Byrges Interesse, at de beholdt
Livet, saa loenge han var istand til at holde dem fangne. Derved vilde
han aabenbart have en langt bedre Klemme paa deres Tilhcrngere, end naar
de fsrst vare dsde, thi da vilde hine, samlede om deres Ssnner og Enker,
ikke lamaer behove at tage noget Hensyn. Det Sandsynligste er derfor, at
Kong Byrge ved sin Afrejse fra Nykoping har givet Christiern Schierbeck
og sine svrige betroede Mamd den udtrykkelige Befaling, at forsvare
Slottet til det Yderste, og ikke tage Hertugerne af Dage undtagen for
det Tilfcelde. at Fienden stormede Slottet eller man sta sig nodt til at
overgive sig, thi under saadanne Omstændigheder maatte det naturligviis
v<rre ham - magtpåliggende, at de ikke kom levende i sine Mhamgeres
Hcrnder. . Dog udelukker ikke dette Muligheden af, at han af Hevngjer
righed har befalet sine Mamd at behandle dem haardt, og at denne Be
faling har virret opfyldt saa bogstaveligt, at de omkom af Hunger eller
Sygdom. Imidlertid antog Hertuginde Ingebjsrg endnu den 27de
Juni ikke sin Mand Hertug Erik for at vcere dsd, thi i et Brev, som
hun paa denne Dag udstedte, kalder hun sig endnu hans Egtehustru, ikke
hans Enke ’). Mn i Lsbet af Juli maa begge Hertuginder have mod
taget sikker Efterretning om at deres Mcend ikke lamger vare i Live,
thi i et Brev, som de den Iste August udstedte i Stockholm, kalde de sig
Hertugernes „Enker" -). Denne Efterretning stulle de have faaet fra Kong
Byrges Mamd paa Slottet, der, bragte til det Merste, stndte Hertu
gernes Lig ud paa en Baare, bedækket med Baldikin, og lod Belejrerne
hilse, at da de nu ikke loenger havde nogen at kampe for, burde de
l) vip!. Bv. No, 2155.
2) Sammesteds No. 2157. Det er dette Brev, hvoraf Lagerbring (111. 137)
flutter at Hertugerne allerede vare dode for 6 Mai, idet han antager det da
teret paa denne Dag, men det er tydelig nok dateret ?etri «6 vmcu!«, og
desuden kalder Hertuginde Ingebjorg sig endnu den 27de Juni ej relicl«, kun
consnrs llioii Nrioi vucis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
