Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
637
1316. Krig mellem Norge og Sverige.
menstod mellem norske Skibe og Kong Byrges Folk ved Sveriges Kyst,
thi just da, samtidigt med Slaget ved Karlaby, havde Byrge for en kort
Tid OvertMnd. Man kan ikke henfore Kampen til Hosten og Vintren
4318, thi da var Krigen, som det nedenfor vil sees, paa det ncermeste
til Ende. For Nesten er det vanskeligt at paapege Stedet, hvor Kam
pen stod. Ved den foromtalte forste Angivelse om Grev Jakobs Ssn
ners Drab, under Aaret 1315, heder det at de bleve halshugne paa
Gaupaholm; er, hvad man maa antage, hiin Tidsangivelse urigtig, og
Grevesønnernes Henrettelse derimod at henfsre . til Krigen i 1318, saa
ledes nemlig, at de vare ombord paa hiint erobrede Skib og bleve hen
rettede med de ovrige Fanger, maa Slaget altsaa have staaet ved en
Holme, kaldet Gaupaholm eller Gopeholm, men da det hidtil ikke har
vceret oplyst, hvor denne er, bliver man heller ikke derved mere klog paa,
hvor denne Begivenhed fandt Sted. Med stsrst Rimelighed skulde man
vel soge den etsteds ved Gsta-Glvens Udlob, hvorhen man da maatte
formode at en Afdeling af Kong Byrges Hcer havde gjort et Streiftog,
thi det kan ikke have virret muligt, at Kong Haakon paa den Aarstid gjorde
et Tog heelt ind i Ostersoen, til Skjerene udenfor Stekeborg eller Nyks
ping; deri maatte Isen hindre ham, og desuden var der ej tilstrækkelig
Tid dertil, siden han, hvad der er sikkert, allerede den 28de Marts var
hjemme i Tunsberg At en saadan Afdeling af Byrges Tropper kan
have troengt frem til Egnene ved Elven for om muligt at tage Ljodhuus
eller Hunehals, er ikke usandsynligt, da der i Hertugindernes Forbunds
act med Hertug Christopher udtrykkeligt tales om Lande og Besiddelser,
der skulde gjenvindes, og som altsaa maa have vcrre tagne af Kong Byrges
Mcend ; heraf fslger igjen at disse have vnret udsendte til forskjellige
Kanter i dette Grende. Da de fleste af dem vare danske, forklares og
saa herved, hvorfor de fore saa haardt frem mod Fangerne, thi Grev
Jakobs Sonner hsrte blandt de Fredtoft, som alle troe Tilhængere af
Danekongeu ansaa sig berettigede eller forpligtede til at draebe, naar de
fik dem i sin Magt, og de ovrige have, som deres Venner eller Kamme
rater, maattet dele deres Skjebne. Meget synes ej Kong Haakon at have
udrettet ved dette Tog, der vist heller ikke var foretaget med stsrre Strids
kræfter end dem, han for Djeblikket havde ved Haanden. Men han havde
upaatvivleligt i Sinde at gjore storre Udrustninger, thi han opholdt sig
hele Sommeren i Tunsberg, og da man erfarer, at han i Juli Maaned
havde Erkebistoppen, Landets ovrige Biskopper og Magister Capellarum
hos sig, bliver det hojst sandsynligt, at han holdt et virkeligt Hovdinge
mode, hvor ogsaa de fornemste verdslige Herrer vare tilstede, for at over
li Norges gl. Love 111. No. 50, S. 128.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
