Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
639
1318. Fred til RoesMde.
Begreb med at foretage et Krigstog. Man erfarer imidlertid intet om
hans Bevægelser umiddelbart derefter. Den 3die November var han
endnu i Tunsberg og udstedte paa denne Dag et Brev, hvori han blandt
andet indstoerpede Indbyggerne paa Vestfold lagttagelsen af Lovens Bud
om at holde Veter og Vagthuse i god Stand: et Tegn paa, at han
sjnede Muligheden af et fiendtligt Overfald fra Danmark Der er
dog intet som hindrer at antage, at han i Mellemtiden mellem Juli og
November, i de fsrste Dage af October kan have haft en Sammenkomst
med begge de svenske Hertuginder dg deres Raad, for at aftale, hvorle
des man herefter skulde gaa frem, thi af et endnu forhaandenvcerende
Brev seer man, at Hertuginderne, Biskopperne af Linkøping og Skara,
Drottseten Matthias og fiere andre fornemme svenske Herrer af Raadet
den Bde October befandt sig i Ljodhuus, lige ved Norges Grcendse
Men egentlig tramgte Hertuginderne og deres Tilhcengere ikke lcenger til
Hjelp fra Norge, thi de havde aldeles Overhaand og kunde endog
gjsre et Indfald i Skaane, hvor Drottseten overvandt de Danske i et
stort Slag ved Mjslkelanga og fangede 300 danske og tydske Adels
mand, som dog sattes i Frihed mod Wresord om at indfinde sig til
en vis Dag, om de ej imidlertid bleve udlsste. Derpaa belejredes
Helsingborg ; Lund, Malms og Skanor maatte betale Brandstat, Fal
sterbod blev indtaget og hele Skaane herjedes, paa 8 Hereder ncer.
Endeel af Skaaningerne selv, formodentlig Grkebistoppens Undergivne,
gjorde Mes Sag med de Svenske/ og Kong Erik maatte flygte over
til Sjceland. Fsrst ved AllehelgensdagMder vendte Drottseten tilbage.
Efter disse Uheld fandt Kong Erik det raadeligst at slutte Fred, saa
lcenge det endnu var muligt at opnaa taalelige Vilkaar. En forewbig
Stilstand blev allerede indgaaet i Helsingborg, og derpaa sluttedes den
11te November i Roeskilde en treaarig Fred, som det heder mellem
Danekongen og Kong Byrge paa den ene Side, og Kong Haakon samt
de svenske Hertugers Mcend paa den anden. Hvorvidt Kong Haakon
selv var tilstede ved denne Lejlighed, eller kun havde sendt Befuldmægti
gede, kan ej af Tractaten erfares, da man kun kjender det Document,
som den danske Konge udstedte 3). Vilkaarene vare fslgende:
1. Freden stal vedvare i tre Aar fra fsrstkommende St. Hansdag.
Bryder Kong Byrge eller hans Vsrn den, stal Danekongen ej under
støtte ham.
2. Saalcenge Freden varer, stal Kong Byrge og hans Bsrn holde
») Norges gl. Love 111. No. 52, S. 132.
2) vip!. Bv. No. 2168.
°) Huitfeld S. 406. Suhm XI. 825.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
