Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
641
1319. Kong Haakons Testamente og Dsd.
Magnus, hans ncermeste Arving, omkom eller faldt i Fjenders Hcender,
vilde Norge vcere herrelsst og priisgivet for allesiags indre Stridighe
der og politiske Rystelser. Slige Bekymringer kunde vel endog under
grave sterkere Mcends Helbred end Haakons. Formodentlig maa han
kort efter hiin Stilstands Afslutning vcere bleven alvorligt syg, og have
tilbragt hele den Tid, under hvilken man intet hsrer fra ham, paa Tuns
berghuus, hvor vi endnu finde ham den 20de April 1319. Og at han
da troede at fsle Dsden ncerme sig, maa vi flutte af den Omstændighed,
at han paa denne Dag lod Kantsleren Ivar Olafsssn, sin Svigerson
Hafthor lonsssn, Merkesmanden Paal Eriksson, Bjarne Audunsssn,
Aamunde Borgarsssn, Guthorm Kolbjornsson, Guthorm Helgesftn og
Thorgeir Simonsson tilsverge sig ved de dyrebareste Geder paa Korset
og mange andre Helligdommes at de vilde overholde hans Bestemmelser
om Kongearven og Rigsstyrelsen, vcere enige og samraadige, styrke Kon
gens Arving og ikke inddrage Udlcendinger til at have Fcrstninger,
Sysler, Raad eller Embeder, enten i Rigsarvingens Umyndighed, eller
efterat han var bleven myndigt). Herom udstedte de paa hiin Dag sit
Brev. Det forstaar sig af sig selv, at han maa have bestemt disse Mcend
til at vcere Medlemmer af det Tolvmandsraad, som ifslge Akten af 1302
skulde forestaa Rigsstyrelsen. Af Bestemmelsen om at Udlcendinger ikke
maatte inddrages i Rigets Befalingsposter tsr man vel stutte, at han
allerede forudsaa, hvad der kort efter ogsaa gik i Opfyldelse, at hans
Datterfsn Magnus tillige vilde blive valgt til Sveriges Konge.
modentlig gjorde han ogsaa paa denne Tid sit Testamente, af hvilket der
kun findes et Brudstykke tilbages, ftaat man ej kjender alle hans Le
gater; man erfarer kun at han sijenkede rige Gaver til sine Capeller,
fornemmelig Mariekirken i Oslo, hvor han vilde begraves Den fik
500 Mkr. brcendt Sslv, hundrede Marks Vool af de kongelige Besid
delser i Viken, foruden hvad den tidligere havde faaet til Bygning og
Ophold m. m. .Alle dens tidligere erholdte Privilegier, Rettigheder og
’) I)ipl. Uorv. l. 156.
’) vip!. IVorv. IV. 128. Testamentbrudstykket er der aftrykt efter den eneste
forhaandenvcerende Affirist i Barth. L. 760.
») Mariekirken ncevnes ikke i Brudstykket, fordi den Deel, hvori Navnet forekom,
er borte, men man kan dog ikke et Djeblik tvivle paa, at det er den, som her
betcenkes med saa rige Gaver fremfor alle de svrige, naturligviis af den
Grund, at han der valgte sit Hvilested. Formodentlig har Testamentet
begyndt hermed, saa at det er den fsrste Deel, vi have for os. Efter Eapel
lerne ncrvntes vistnok de svrige gejstlige Stiftelser i Landet, og derefter de
enkelte Personer, som han betcenkte med Gaver.
Munch. Det norsse Folks Historie. IV. 2, 41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
