Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
644 Haakon Magnussen.
Indvirkning paa Moraliteten de strengere og alvorligere Mamd, og ej
mindst Kongen, torde have fundet betænkelig. Men hvad man end antager
herom, saa er dog dette sikkert nok, at der ved det norske Hof i Kong
Haakons Tid raadede et ikke ringe «åndeligt Liv, der havde sin fornemste
Ststte hos Kongeparret selv, og at Kongen besjæledes asen dyb religios
Fslelse, som han ogsaa, neppe uden Held, ftgte at meddele sine Omgivelser.
Paa den Iver, hvormed han ssgte at forbedre Lovgivningen og ftrge
for den indre Ro og Orden i Landet, have vi allerede i det Foregaaende
seet tilstrækkeligePrsveri derom vidne desuden noksom de mangens ham
udgivne almindelige eller scerstilte Forordninger, som endnu ere til.
Ssgte han nu end vistnok, som vi have seet, at udvide Kongemagten
indtil det yderste, saa at han virkelig ved sin Dsd ej var langt fra at
kunne kaldes en uindstrocnket Herre, saa handlede han dog i dette Stykke
neppe saameget af Herskesyge som af fuld Overbeviisning om, at det
saaledes var Folket tjenligst, og man maa derhos have for Oje, at mange
af de gamle Indretninger allerede havde overlevet sig selv og saaatsige
kun stode paa Papiret, ja tildeels endog, om man vilde have bibeholdt
dem i sin fulde Udstrækning, vilde have vceret stadelige, navnlig den deel
vise Antagelse af Lovforslag paa forskjellige Lagthing istedetfor et eneste.
Man kan derfor ej gaa i Rette med Haakon, omhanssgte atscette noget
andet og bedre i Stedet for det Forceldede, men naar dette skulde stee,
maatte det stee i den Aand og Retning, som den gjeldende Lovgivning
selv antydede og som lige fra Sverres Tider og Lendermandsvceldets Om
styrtning var bleven den herskende i Norge. Hvor ivrigt han sogte at
overholde Landets Wre og Rettigheder i Almindelighed, saavelsom de
enkelte Undersaatters i Særdeleshed lige overfor fremmede Nationer og
deres Medlemmer, derpaa have vi Gxempler saagodtsom fra hvert Aar af
hans lange Regjering. Om Oprigtigheden af hans Vilje og om hans egte
Fedrelandssind var der derfor neppe nogen, som ncerede Skygge af Tvivl,
om end Enkelte maastee ej kunde vcere enige med ham i Hensigtsmæs
sigheden af hans Foranstaltninger. Vi finde ellers ingen Spor til, at
det egentlige Folk fslte sig utilfreds under hans Herredomme. Thi at
enkelte Stormand, maastee ophidsede af Hertug Erik, en Tid viiste sig
misfornojede, kan man ej lcrgge saa megen Vegt paa. Naar man und
tager Fejden med Hertug Erik, som dog kun var kortvarig, nsd Landet
selv i det Hele taget Ro og Fred, thi, da Krigen med Danmark altid
fsrtes i dette Land, felte man ikke synderligt dertil i Norge selv. Ingen
store Ulykker indtraf indenlands, som Pest, almindelig Dyrtid, eller lig
nende Landeplager, ikke engang en stsrre Ildebrand ’). Hvad der iswr
i) At Munkholmens Kloster brandt i 1317 (Isl. Ann.), kan ej ansees som no
get scerdeles betydeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
