Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
658 Haakon Magnussen.
Drabsmanden selv og det udtrykkelige Forbud mod at tage Hevn over
beganget Drab paa andre end denne upaatvivlelig maa have bidraget til
at gjsre Drab mindre hyppige i Norge, er det dog let at indsee, at
saalcenge Drab kunde afsones med Boder, og Privathevn under visse
Betingelser endnu tilstedtes, kunde Drabene dog ikke blive, saa sjeldne,
som de burde. Isoer synes Befolkningen i enkelte Bygdelag at have
vceret vildere og mere tilbojelig til Blodsudgydelse, end andensteds, navn
lig Indbyggerne af Thelemarken; dette kan man ej alene slutte deraf,
at de fleste Indberetninger om Drab, der forefindes fra disse og de nær
mest folgende Tider, vedkomme Skidusyfla og de nærmest tilstedende
Ggne, men ogsaa derfra, Thelebonderne endnu sildigere udtrykkelig
fik dette Lov afMcend, der vare noje underrettede om Forholdene. Det
forste Drabsprov, vi kjende, affattet saaledes som det blev foreskrevet paa
Hovdingemodet i Tunsberg 1273 ’), er et, sandsynligviis fra Litlahered i
Thelemarken, udstedt af Sysselmanden, den gamle Thore Haakonsson,
Aar 1315 2). To Opsiddere paa een og samme Gaard, Aslak og
Steinulf, vare uenige om et Stykke Jord, og skulde just henskyde det un
der de trldste Mands Voldgift, da en Slcegtning af Steinulf kom til og
beskyldte Aslak for Uredelighed. Denne svarede at han gjorde bedst’i at
tie, da han vidste det om hans Forfedre, som vilde gjore det umuligt
for ham at slaa Ojnene op om han vilde sige det. Derover blev Bjorn,
Steinulfs Broderson, saa forbitret at han greb et Stykke Trce, der laa
i Noerheden, og flog Aslak dermed saa voldsomt i Tindingen, at man
maatte sicebe ham ind i Huset; men Steinulf og Bjorn lob efter, og
den sidste kastede to Stene ind, bedende dem at komme ud om de ej vare
Horesonner. Af disse Stene blev Aslaks Son Ketil trussen, og Bjorn
flygtede nu til en anden Gaard med alle sine. Kort efter dode Aslak
af det Slag, han havde faaet, men det lykkedes dog Bjorn at erholde
kongeligt Gridebrev paa nogen Tid under den Forpligtelse at han stulde
indfinde sig hos Sysselmanden for at saa sin Sag randsaget. Men
Bjorn kom ikke, og Ketil, den Dribles Son, begav sig senere med sin
Broder og flere andre til den Gaard, hvor Bjorn opholdt sig, gik ind
i Stuen og drcebte ham. Om Ketil fik Landsvist, vides ikke; sandsyn
ligviis fik han den, da Drabet, fremkaldt ved Hevnpligt, som den al
mindelige Mening endnu paalagde den Drcebtes ncrrmeste Arving, naar
ingen ordentlig Fyldestgjorelse var fleet, betragtedes som uoverlagt. I
de folgende Tider forefinde vi en Mcengde saadanne Indberetninger om
Drab, der, medens de vise hvilken Vildhed og Raahed der endnu her
1) S. o. IV. I. S. 535.
2) vip!. Rnrv. 11. 183.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
