Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
660 Haakon Magnussen.
ledes den stsrreDeel af Landbefolkningen bestod af Leiglendinger. Tids
aanden og Samfundsforholdene medfsrte, at det saaledes maatte vcere.
De stsrre og mcegtigere Wtter lagde altid an paa at samle saameget Jor
degods, som muligt, deels ved Kjsb, deels ved Giftermaal, og der blev
derfor altid ved disses Afslutning taget Hensyn hertil; Krongodset, der
allerede fsr Sverres Tid maa have vceret uhyre stort, tiltog under Tron
krigene endnu mere ved de hyppige Confiscationer, som maa have fundet
Sted, og uagtet Kongerne vistnok ogsaa med en rundHaand bortstjenkede
Jordegods til gejstlige Indretninger og til dem blandt sine Hirdmcend
og Undergivne, de saaledes vilde belsnne, udgjorde dog den Afgang, som
derved bevirkedes, neppe saameget som Tilverten: desuden have vi seet,
at Kong Haakon i 1308 foreskrev etstags Reduction, der og i de ncer
mest paafslgende Aar virkelig lader til at have fundet Sted. Men for
nemmelig ssgte Gejstligheden enhver Lejlighed til at udvide sine Besiddel
ser, deels ved virkeligt Kjsb, deels ved Laan mod Pant i faste Ejen
domme, deels ved de saakaldte Proventecontracter, hvorved man overdrog
sin Ejendom til et Kloster eller en anden gejstlig Indretning mod at be
tinge sig Forssrgelse i og af denne for Livstid ; hertil kom de rige Gaver,
hvormed de gejstlige Indretninger saa hyppigt betænktes i Testamenter
eller ved andre Lejligheder, og endelig det Gods, flere af dem, der lode
sig optage i Klostrene, medbragte. Da nu det Gods, der engang var
kommen til en gejstlig Indretning, ikke, som det Gods, der tilhsrte Lceg
mcend, var udsat for atter at adsplittes ved Arv eller Deling, eller i
Regelen gik over i andre Hcender, uden mod fuldkomment Vederlag, er
det klart, at Kirke- og Klostergodsets Tilvert maatte vcere langt stsrre
og jevnere end Lcegmcendenes, ja endog selve Krongodsets, saa at det vel
omsider kom til at udgjsre den overvejende Part af Grundejendommene i
Norge. Vi ville exempelviis anfore enkelte saadanne Erhvervelser, hvor
ved Munkeliv Kloster i Bergen fowgede sit allerede betydelige Jordegods.
I 1281 stjenkede Hr. Audun Hugleiksssn dertil, uvist ved hvilken An
ledning, til sin Faders, sin egen, sin Hustru Gyrids, sine Forfedres og
sine Efterkommeres Sjcelehjelp fem Maanedematers 800 l i Unnarsetr i
Stavenes i Smdfjord til Odel og Gje. I 1282 kjsbte Klostret 3
Maanedematers 800 l i Rossanes for 3 Mkr. brendt. I 1285 kjobte
det af Provst Erik paa Lister Gaarden Aurridadal paa Lister for 15 Mkr.
brendt. Samme Aar tilbyttede det sig fra Nonneseter en Fjerdedeel af
Gaarden Skeid paa Karmt, hvoraf det allerede forud havde de tre Fjer
dedele. I 1287 kjsbte det 2N Maanedematers 800 l i Haugaland paa
Framnes af Baronen Hr. Gaut Gautsssn og hans Syster Ulfhild.
Det ovrige af Haugaland, som Hr. Finn Gautsssn havde givet i
Provente for sin Son, Hr. lon, til Lysekloster, tilbyttede det sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
