- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
664

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

664 Haakon Magnussen.
i forskjellige Gaarde i Ranrike og Elvesyssel ’). Hvor stort Jordegods
de fornemmere Lcrgmcrnd havde, sees iscrr af, hvormeget de i sine Te
stamenter kunde bortgive til gejstlige Stiftelser, thi dette maa dog altid
kun have udgjort lidet i Sammenligning med hvad de beholdt tilbage.
Kongernes Testamenter, forsaavidt vi kjende dem, ere allerede omtalte.
Ligeledes have vi ovenfor (S. 620) givet et Uddrag af Bjarne Gr
lingsssns. Vi ville her omtale,nogle flere. Under Kong Erik gjorde
Aslak, Son af Fehirden lon Tvistaven 2), sit Testamente, og udncevnte
Kongen selv tilligemed Hr. Audun Hugleiksssn til Executorer. Han be
stemte at ville begraves ved Christkirken i Nidaroos, og stjenkede denne
derfor mange Kostbarheder; for at Chorsbrsdrene stulde stadig holde
hans Aartid, gav han dem een Mks. 800 l i Krokstad i Skam (Bsrg
seflaun) og z Mks 800 l i Saltnes, ej langt derifrå (i Budviken). Til
Olafskirken gav han 4 Grtogers 800 l i Strand, forat dens Tj<erebrced
ning deraf kunde bekostes, ligesaa stjenkede han nogle Kostbarheder til
dens Altar. Kongen og Hr. Audun stjenkede han ligeledes hver sit
Marks 800 l i Saltnes, forsaavidt Kongen selv ikke blev hans Arving.
Noget tidligere havde Hr. Markus Dylla testamenteret 5 Spanns Leje
i Voll i Rennabu til Christkirken i Nidaroos, hvoriblandt een. tit Erke
biskop Jons Begravelse, samt desforuden een til Mariekirken i Nidaroos.
Hans Broder Eilif Skvadra gjorde siden Vanskeligheder ved at efter
komme Testamentets Bud, men Kong Haakon befalede ham ved et skarpt
Brev af 1301 at gjsre det, truende ham med Afsættelse af Hirdtjene
sten"). Gaute i Tolga gav i sit Testament, som han sandsynligviis
gjorde, da han i 1288 var bleven dsdeligt saaret af Hr. Hallvard af
Harde, eet Mmbool i Thveit i Haalandsnes til Vicarius ved Mariekir
ken i Bergen, for at holde daglige Sjælemesser, og til St. Svitunskir
ken i Stavanger 6 Mmbool i Grjotheim Chorsbroderen Gerlak i
Oslo gav 1304 i sit Testamente et Hefseldebool i Bsle i Nittedal, 8
Sresbool i Austby i Holter Sogn, og z Sresbool i Solberg i Lome
dal 5). Den foromtalte Hustru Gyrid i Okavik testamenterede, foruden
at give hiint Proventegods, een Spannsleje i’Holt i Barknafjord for
Begravelse ved Christkirken, en anden Spannsleje sammesteds til sit Sjce
’) Uipl. Uoi v. 111. 410.
’) Om lon Tvissaven, se iscer ovf. IV. 1. S. 480. Den Omstændighed at hans
Ssn Aslak ejede Saltnes, synes at berettige til den Formodning, at han
nedstammede fra en af de saakaldte Saltnessveiner, s. 0. 111. S. 47.
s) vipl. Norv. 11. 40, 41, 64.
4) Smsteds No. 24.
5) Smsteds No. 75.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0686.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free