Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 Haakon Magnussen.
Dodsdag, samt synge Sjceletider og Sjcelemesse ’). Disse Grempler ere
tilstrcettelige til at vise, i hvilken uforholdsmessig Mon Jordegodset maa
have vceret samlet paa de Fornemmeres og Gejstlighedens Hcender. Det
maa ansees som temmelig vist, at Landbefolkningen i Almindelighed ikke
bestod af Selvejere, men afLejglendinger, der enten Horte under Kongen,
eller Kirken, eller de store lordegods-Gjere. Og dette kan ikke engang
antages at vcere en Fslge af de sidste Aarhundreders Begivenheder, der
snarere maatte have begunstiget en mere ligelig Fordeling af Jordegodset,
men ligefra de celdste Tider at have virret det sedvanlige, medens det
derimod sikkert maa have vceret betragtet som Undtagelser, naar i enkelte
Bygder (som maastee f. Gx. paa Vors), Ejendommene vare noget flere,
men mindre. Dette kan man allerbedst stutte deraf, at Jordegodset, som
vi allerede have seet mange Gxempler paa, stedse og saa langt op i Ti
den, som man kan forfslge denne Sag, beregnedes og hver Gaards eller
Gaardparts Stsrrelfe eller Matrikulstyld angaves ej efter Udstrækningen
(som f. Gx. visse Dages Plsjeland, eller „Tsnder Land" o. s. v.),
men efter LandfiyldeNs hvilket aabenbart betegner det som det Regel
messige, at Landstyld udrededes af alt Jordegods uden Undtagelse.
Naar saaledes en Gaard angaves at vcere en Marks 8001, eller et
Markebool, betegnede dette, at den aarlige Landstyld var, eller egentlig
skulde vcere, een Mark Solv; dette sees bedst deraf, at man ofte finder
Udtrykket „en Marks Leje" anvendt i samme Betydning, eller det Hele
omskrevet saaledes, „hvoraf der gaar aarligt een Mark" Hermed er
det ikke sagt, at disse Betegnelser altid angav den virkelige Landstyld;
det er beviisligt, at denne i senere Tider, fornemmelig efter den store
Mandedod, da Jordegodset maatte falde betydeligt i Priis, ikke naaede
op til den angivne Skyld ; men denne vedblev dog stedse at udgjore
Maalestokken, der laa til Grund for Beregningen, og vist er det, at i
de Tider, hvis Tildragelser vi her bestride, var Lcmdstylden, som virke
lig ydedes, endnu ikke sunken under den som Skyld angivne Storrelse.
Hvad der maastee ogsaa bidrog meget til at fastholde den engang ved
tagne Maalestok, var den Omstcendighed, at Ledingen efter den ved den
nye Landslov paabudne Forandring gik over fra at vcere en personlig til
at blive en reel Prcestation. Thi Ledingen rettede sig nu, som det alle
’) vipl. ?forv. 11. 85. II!. 70.
2) Saaledes i Kong Magnus’s Testamente af 1277: „podium pessolvenZ
»nnuntim 20 m9>-o»s" d. e. 20 Marks Vool; p,’Nck»»nnu»tim «olvvnti« 70
eolili»w«, 70 Laupers eller Mmb. 8001.
’) I Erkebiskop Aslaks Jordebog af c. 1440 forekommer en Mcengde Grempler
paa at Gaarde ere bortbyggede for en mindre Afgift, end Skylden angiver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
