- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
671

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

671
Slutning.
dog synes, ogsaa enkelte at vcere stsbte i Landet selv ’). Merkeligt nok
er det, at man i det mindste kort Tid efter Kong Haakons Md finder
en Orgelbygger omtalt som bosat i Nidaroos’-).
Det Billede, som vi saaledes af de enkelte os levnede Drag kunne
gjore os as Folkets Tilstand og Villaar i det Hele taget paa den Tid,
da Sverres kraftige Wt uddsde i den lige nedstigende Linje, og da Ri
get var i Begreb med at trcede ind paa en ny, skjebnesvanger Vane,
nemlig Unionens med et andet Rige, indeholder vistnok flere Skyggesi
der, men det overvejende Indtryk bliver dog til Folkets Fordeel, hvad
Dannelse, sedeligt Liv og Christendom angaar. Men som en uvejrs
svanger Sky staar den politiske Umyndighed, hvori det var kommet ved
Foranstaltninger af Konger, der hverken manglede Viisdom eller god
Vilje, men hvis egentlige Fejl var den, at de paa en vis Maade kunde
siges at vcere forud for sin Tid, og ligesom den tydste Keiser Frede
rik" II ssgte at give sit Rige en Organisation, som Folkene i de Ti
der neppe vare udviklede nok til at lunne vcere. Hvorledes Norges
Folk as denne, saavelsom af andre tilstedende Aarsager kom til at drage
det korteste Stråa under sin Forening med sine tvende Nabofolk, og
omsider ganske tabte sin politiste Selvstcendighed, for fsrst efter Aarhund
reders Forlob at gjenvinde den, men hvorledes det dog under alle disse
Tilskikkelser lykkedes det at bevare sin Nationalitet, sin Livskraft og det
Vcesentlige af sin celdgamle Samfunds-Orden uforstyrret, saa at det ved
sin Gjenvaagnen til Selvstcendighed strår kunde fole sig hjemme i For
holdene; dette ville vi i Fremtiden, forsaavidt vi komme til at fortscette
ncervcerende Verk, ssge at fremstille. Her nedlcegge vi for det forste
Pennen, forladende Norges Folk som endnu frit og og i en i
det Hele taget lykkelig Forfatning, og Riget som agtet og cmseet blandt
Europas svrige Magter.
’) I sit Testamente skjenker Kong Haakon Kirken paa Agvaldsnes en i England
af en Siglav ftebt Klokke (vipl. Uurv. IV. 128); i Ravn Sveinbjsrnssens
Saga tales ligekdes om Klokker kjMe i England. Derimod maa man vel
antage, at de Klokker, der hos os endnu findes med,norsk Indskrift og med
Runer, ere stsbte hjemme i Landet.
") Laurentius’s Saga Caft. 58.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0693.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free