Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III
V6wßtißßiuai, rettere Hr. Hauk Erlendssons Annaler, ere vel scerstilt ud
givne af Langebek i
Bind, men de gaa ikke langer end til 1341 og 1313, og den af den
arnamagnceanske Commission i Kjsbenhavn 1847 besorgede Udgave af
samtlige islandste Annaler kyler de forskjellige Notitser fra de enkelte
sårskilte Annalredactioner sammen i en saa haablos Forvirring og
Uorden, at der udfordres et eget mojsommeligt Studium til at udson
dre, hvad der horer til hver iscer, og til hvilket Aar enhver meddelt
Beretning rigtigst er at henfsre; ofte lykkes det ikke engang med Sik
kerhed at udfinde dette uden at gaa til selve Haand skrifterne, eller at
benytte andre paalidelige Kilder: og den store Nytte, disse An
naler vilde kunde afgive for Chronoligen, er derved for en stor
Teel gaaet til Spilde. Ncest de islandste ere for denne Uni
onsperioden de svenske Annaler vor vigtigste historiske Kilde af
dette Slags, saa kortfattede og mangelagtige de end ere. De ere
alle hvorvel ingenluude med den onsteligste Nojagtighed af
trykte i forste Bind af rerrrrrr og de bedste
af dem, nemlig de visbyste Minoriters, ogsaa i Langebeks
Wreß Keinrirr
allerede omtalt i Fortalen til forrige Bind. Det er der viist, at det
Parti af den, som omtaler Hertug Eriks Tidsalder, aabenbart hid
rorer fra en af dennes egne Mcend og saaledes indeholder de mest
authentiste Beretninger. Dette kan desverre ikke siges om det folgende
Parti, der indeholder Kongerne Magnus’s og Albrechts Historie, og
som ojensynligt ikke er nedskrevet forend langt hen i det folgende Aar
hundrede. Det er ej alene ufuldstændigt, fragmentarisk og uchronolo
gist, men de meddeelte Beretninger ere ojensynligt forvanskede for at
stille Kong Magnus og hans Dronning i et hadefuldt Lys, og iscerde
leshed for at vekke Forbittrelse over hans Afstaaelfe af Skaane. Af
denne Mening er ogsaa den skarpsindigste og indsigtsfuldeste af de nu
levende sveuste Historieforskere, iscer hvad denne senere Deel af Mid
delalderen angaar, Magister Stvfse, naar han i Fortalen til sine
„Bidrag til Skandinaviens Historia" hvorom jeg nedenfor kommer
til at tale narmere, vttrer saavel om Riimkronikens Fortsættelse, som
om dens latinske Bearbeidelse af Ericus Olai, at „alt, hvad de vide
at fortalle om Magnus Erikssons og Albrechts Tid, er blot en uden
Granskning istand bragt Samling af lose Sagn fra det aristokratiske
Parti, udstyret med nogle faa poetiske Tilsætninger". Der er saale
des just ikke stort Udbytte at hente derfra. Imidlertid er det ojensynligt
at flere af hine Sagn have varet temmelig autheutiffe og nsjagtige,
saaat Samleren derved har varet istand til at meddele nogle faa ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
