Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Magnus Eriksson,
hjemme i Gulathingslagen l); men Thorgeir Simonsson, om hvem for
resten lidet eller intet vides, i eller ved Oslo"). Af dette fremgaar, at
den overvejende Deel af Negjeringspersonalet Horte hjemme paa Oftlandet,
eller endog i de nærmeste Egne om Oslo, hvilket ogsaa bar sin tilstræk
kelige Forklaring i den Omstændighed, at Oslo havde vooret Kong Haa
kons egentlige Residens og nu i longere Tid saaatsige Rigets verdslige
Hovedstad, bvor de ostlandfle Herrer kunde pleje hyppigere Omgang med
ham, og maaffe befeste sig bedre i hans Fortrolighed, end de vestlandske.
Imidlertid maa denne Omstændighed unegteligt have bidraget til at ved
ligeholde og forsge den Forrang eller Overvegt, som Ostlandet og dets
fornemste Stad Oslo havde begyndt at indtage lige siden Kong Haakons
Regjerings-Tiltreedelse.
Den her mrvnte Tolvmandsregjering eller Formynderraadet blev, som
det synes, sedvanligviis kaldet simpelthen „Raadet", eller „Nigsraadet."
De fire Herrer, som altid skulde vcrre om Kongen, synes at have
kaldte hans „daglige Naad" eller Kongsgaarden". De
udstedte Kongebreve uden videre under Kongens Navn og Segl, hvilket
naturligviis bevaredes af Cantsleren og anvendtes til de lobende Forret
ninger, der besorgedes af hine fire Medlemmer, som altid residerede i Kongs
gaardcn. Hvor Naadet beseglede tilligemed Kongen, brugte enbver fit eget
Segl 4). Men hele Indretningen blev, som vi ville see, af saa kort
Varighed, at der er saa eller ingen Minder tilbage om dens Virksomhed,
og det er endog et stort Sporgsmaal, om nogensinde Kong Haakons
Bestemmelse blev bogstaveligt opfyldt. Thi paa det Tilfelde,’ at Tron
folgeren var udenrigs, ja endog blev Arving til Naborigets Krone, var
den ikke beregnet, og naar dette Tilfelde indtraf, maatte nodvendigviis
betydelige Forandringer indtråde.
Af Landets ovrige Magnater, der bavde eller fogte Indflydelse paa
de offentlige Anliggender, have vi allerede haft Lejligbed til at omtale
de fleste, forsaavidt de kjendes. Blandt de Geistlige’var aabenbart mrst
Erkebiskop Giliv den virksomme og myndige Vistop Audfinn i Bergen
den mest betydende Mand, og dette var vel endog Aarsagen, hvorfor
Kong Haakon ej havde valgt ham til Medlem af Regjeringen, idet han
’) Sml, til d, n. F, og Spr. H, l. S, 31.
2) Nipl, M. 121.
2) uK c.c)’,NB!!!!»e!N, i Kmn, !! bnmvncs Regjeringen i dct Vrev
fra Isla-ndingerne, som nedenfor udforligcre lonimer til nt omtales, sec
Lovsamling for Island I. S. 32, Jfr. Uip!. «,,,v. !!!. 121, „Det daglige
Naad" ncevncs i Dip!. l. 16L.
See f. Gx. I)j,)!. IXoiv, ! 160, hvor Kongens Eeql endnu vedhænger! snil.
I!. 137.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
