Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
1319. Hertuginden faar altfor stor Myndighed.
sat tilHovedsmand paaVardberg, i hvilken Stilling vi ej lamge efter finde
ham At han var et uroligt Hoved, der brugte alle de Midler, som stod
til hans Raadighed, for at udfore sine ærgjerrige Planer, og at den at
tenaarige, letsindige Fyrstinde opofrede for ham hvad det skulde vcrre,
endog sin egen Sons Interesser, synes man at have maattet kunne stjonne,
eller idetmindste ane, thi dette skete virkelig saa kort Tid derefter, at
Sandsynligheden for, at saadant vilde stee, allerede nu maatte have virret
tilstede. Men naar man paa den ene Side havde indrommet hende saa
stor Myndighed til Trods for hendes Faders vise Anordning, var det
paa den anden Side en Urimelighed, at forbyde hvert Riges Herrer at
folge Kongen udenfor sit eget Lands Grcrndse, thi derved ophorte al
Mulighed af at controllere Anvendelsen af de Midler, der stilledes Kon
gen, eller rettere Kongemoderen, tilNaadighed. Sen hele Overeenskomst
bierer saaledes virkelig Forhastelsens og Overilelsens Pwrg. Da det ej
gik an, uden videre at gjore saadanne Brud som disse paa den tidligere
vedtagne og besvorne Anordning, maa man formode at Hertuginden, un
derstottet af Knut Porse, har deeltaget i de ovennævnte foregaaende Un
derhandlinger mellem Raadet og de ovrige norske Herrer, og ved alle
stags Overtalelser, vel og ved at foreholde dem Nodvendigheden af at
skynde sig, da de svenske Befuldmægtigede allerede om faa Dage maatte
vcrre tilbage ved Allsherjarthinget i Uppsala, saaet dem til, i Hast at
vedtage Bestemmelser, som de siden havde altfor megen Grund til at
angre. En Ststte fandt vel og hendes Bestræbelser i Nordmandenes
afgjorte Forkærlighed for monarchiske Regeringsformer.
Saaledes var da nu, under Forudsetning af at Magnus Eriksson
valgtes til Sveriges Konge, en Union oprettet med Sverige, der dog
endnu kun var Personal-Union, med fuldkommen Liighed for begge Riger,
den strengeste Adskillelse af deres Forvaltning, og alene et saadant Venskabs
og Understottelses-Forbund, som Unionsforholdet gjorde uundgaaeligt.
Den foreskrevne Regjering stod endnu, eller skulde staa ved Magt, und
tagen at Finansernes Forvaltning, saaledes som nys antydet, var bleven
underkastet Hertugindens Indflydelse. Hvorledes de Forviklinger skulde
loses, som Unionsforholdene med et saa tungvindt Regjeringsmaskineri,
som det nu indrettede, seent eller tidligt vilde medfore, decpaa tcrnkte
man vel neppe under den davcrrende politiske Umyndighed og Uerfarenhed
i unionelle Anliggender.
i) Det er endog ikke usandsynligt, at Hertug Erik selv haude sat ham til Befa
lingsmand der, da han allersidst forlod Slottet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
