- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
24

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24
Magnus Eriksson.
den unge Konges Tilhængere heel betænkelig, iscrr nu, da han dar et
Barn, og lange Tider udenfor Landet. Viskop Audfinn udstedte derfor
den Iste Februar 1320, vistnok i den bedste Mening, hiin Vekjendtgjo
relse, hvori han yttrede, at de viseste Mcrnd i Landet allerede oftere havde
bebreidet ham at han taalte hiint Uvcrsen, idet Folk satte sit Haab og
sin Tro til Djevelens Bedrag ved at paakalde hiin Kvinde med store
Lofter og megen Dyrken, som om hun var en Guds Martyr; thi hun
havde kun faret med Falsk, og derfor med Nette lidt sin Dom, nemlig at blive
brendt paa en Vaal, hvor Forbrydere sedvanligviis plejede at henrettes ;
det var jo beviist, at hun var fod tyve Aar for Kong Eriks og Mar
gretes Bryllup, og Erik var desuden da selv kun tretten Aar gammel;
Kong Erik og Margrete havde ikke flere Vorn, end en Datter, der skulde
fores til Skotland, men dode paa Orkno mellem Henderne paa Biskop
Narve, og i Nrrvcrrelse af de bedste Mend, som havde ledsaget hende
fra Norge; Biropen, Hr. Thore, og andre lod hendes Liig fore tilbage
til Bergen, hvor hendes Fader selv lod Kisten optage, og, efterat have
forvisset sig om at det var hans Datters Liig, dette begrave ved Siden af
Moderen i Steenveggen paa Nordsiden af Choret.’ det var kun nogle Prester,
der havde fundet paa at lade hiin Kone komme fra Lubeck, der var graa
herdet og hvid i Hovedet. Viskopen forbod derfor strengeligt under Gr
communications Straf at „dyrke hende med Offer, Pilegrimsferd, Faste,
eller almindeligt Bonnehold", men lovede derhos at han med gode Mcrnds
Naad skulde lade Undersogrlser anstille for at erfare, om hun virkelig
kunde gjore lertegn, hvilket dog endnu var übeviist Det var denne
Vekjendtgjorelse, som Biskopen lod sin Kirkes Ehorsbroder, Arne Sko
lemester (Rector Scholm) oplcrse i Apostelkirken, hvilket Chorsbroderen
i denne, Botuls Haakonsson, med Voldsomhed sogte at hindre, men vistnok
alene fordi han betragtede det som et Indgreb i denne Kirkes Ret
tighed og Verdighed, ikke af nogen Forkærlighed for den falske Mar
gretes Minde.
Det laa i Sagens Natur, at alle disse Misligheders Afgjorelse
) Dette merkelige Brev findes desverre kun i en daarlig haludansk Parapbrase
w M.dten af det 15de Aarhnndrede, optagen i Papircoder
!«!. 84 f«!, paa det kgl, Bibl, i Stockholm, og Suhm meddeler
kun et uneiagtigt Udtog deraf XII. 27. 28. Dette Udtoq er fulat af mia
ovenfor V!, 2 S. 345, da jeg da kun havde Adgang til Snhms Udtog;
ved nu at nnders-ge selve Paraphrasen viser det sig, at der i denne virkelig
staar Hr. Tore", ilke „Tire"; der siges udtrykkeligt, at Margrete dede „mel
lem Henderne paa Bistop Narve", overhoved giver den Anledning til flere
Be.gt.gel er saaledes som det ved Sammenligning mellem det her ovenfor
meddeelte Uddrag og hiint Sted vil fremgaa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free