Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Magnus Eriksson.
kyndte Indkaldelsen til Norge, og opfordrede Udlendingerne til at sverge
Kong Magnus Troffabseed, vcrgrede man sig ved at indlade sig herpaa
strax eller übetinget, men opsatte en Skrivelse til Regjeringen, hvori de
Fordringer, man gjorde, tydeligere end hidtil udtaltes. „Gunnar", heder
det i Skrivelsen, „underrettede os paa Althinget om, hvorledes I forlange
at vi pulle tilsverge Junker Magnus, Kong Haakons Datterssn, slige
Thegnstylder, som bleve tilsvorne hans Forfedre og deres Afkom evinde
lige«, imod at Kongens Forpligtelser lige overfor vore Skattegaver op
fyldes, nemlig saaledes at der skulde sendes sex Skibe aarligt hid til Is
land, ladede med de for Landet nyttige Varer, to til Nordlandet, to til
Ssnderlandet, et til Vest- og et til Ostfjordene, samt at Lagmcrnd og
Sysselmcend skulle vcrre Islendinger, en Lagmand nordentil og ssndentil,
og disse ej have, Sysler. Da vi nu ej ville, at Ansvaret for Loftets
Brud stal hvile paa os, have vi gjort og ville vi midlertidigt gjore ham
al den Thegnstylde, som vi efter foromtalte Aftale ere ham skyldige, ind
til I faa gjort et godt Raad for at vi kunne naa vore gamle Friheder
og de nye Bestemmelser. Thi det maa I forvist vide, at vi ansee os
leste fra al den Forpligtelse, som vore Forfedre tilsvore Kong Haakon
den gamle, dersom vi ikke til Sommeren faa hvad han har lovet os, og
som vi her opregne, nemlig at Skreid og Meel ej udfores herfra, naar
der er Dyrtid paa Island, mere end hvad Kjobmcendene behsvetilMad;
Udenlandsstevninger ville vi ej vide af i storre Udstrekning end Lovbogen
melder, og ingen andre Sysselmcend ville vi have end dem, Bsnoerne
velge. Sverre ville vi derfor ikke, forend vi faa Rigsraadets
Brev herpaa med hengmde Segl, saa at vi see dets gode Vilje.
Give derfor den Herre Christ, at I tage en saadan Bestemmelse i dette
og alt andet, at det kan vorde salige Konges Sjcel til evigt Gavn,
Junker Magnus til Hceder og Wre, og os alle til Fred og Glcede for
Liv og Sjcel" Saaledes vegrede man sig ligefrem ved at aflegge
Eden, fsrend man havde seet hvad man kunde kalde sort paa hvidt for
at Fordringerne skulde opfyldes. Det er imidlertid let at stjonne, at det
ikke hermed var Islendingernes Mening at lssrive sig fra Norge, om
et saadant Brev ej kom; de havde nu aabenbart vant sig til Afhcrngig
Island, bragte han Efterretningen om Haakons Dsd, og man kunde da ei
sirive med ham tilbage, som om Haakon endnu levede. Altsaa maa hlin Sen
delst vcrre en anden og tidligere, sijont dog ei den store af 1314, da Audun
ej kom til Island fsrend 1315. Denne Gunnar Raasvein (ikke Raadsvein)
var en anseet Mand, der boede i eller ved Vergen, i hvis Domkirke han lod
oprette et Jfr. Marias Altar, og gav dertil Jordegods, mest i Sogn. (Ber
gens Kalvstind S. 33).
i) Lovsamling for Island I. S. 32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
