Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Magnus Erlkssen.
i det folgendeAar virkelig fandt Sted, berettige os til den Antagelse, at
allerede nu et Indfald i Skaane ved forste bekvemme Lejlighed var af
talt, og at man til den Ende gjorde allehaande Forberedelser, lejede Trop
per, skrabede Penge sammen, o. s. v. Iscrr synes det ved denne Lej
lighed at vcrre gaaet ud over Norges Hjelpekilder og de af Kong Haa
kon opsparede Penge! der klagedes senere, som vi nedenfor ville see, over
at ej alene Kronens Skatte og Klenodier vare opbrugte eller afhcrndede,
men at man endog havde gjort Gjeld, paalagt ulovlige Skatter, hvervet
Lejetropper m. m., og det endog under Kronens Segl, medens Uvedkom
mende havde trcrngt sig ind i Nigsstyrelsen. Her sigtes der aabenbart
til Knut Porse og de enkelte norske Herrer, som havde stuttet sig til
ham og Hertuginden. Vi erfare tillige af enkelte, endnu opbevarede
Breve, at Hr.-Ivar Olafsson, Cantsleren, fra Begyndelsen af 1321 el
ler maastee endog for ikke lcenger forte denne Titel, men kaldte sig flet
og ret „Provst til Mariekirken" ’), medens Rigsseglet derimod fulgte
Kongen, det vil sige var til Hertugindens Forfojning. Altsaa er det ty
deligt nok, at Cantsler-Embedet og Nigsseglet tvertimod Kong Haakons
udtrykkelige Bestemmelse om Cantsler-Gmbedets og Provstiets bestandige
Forening vare blevne ham fratagne, hvilket igjen, sammenholdt med hvad
nys er ncrvnt om de Uvedkommende, der havde trcrngt sig ind i Nigsstyrel
sen, medforte, atKong Haakons Anordning om Nigsstyrelsen nu var ganske til
sidesat, og at Regjeringen i Virkeligheden var i Hcrnderne paa Hertug
inden selv, der vel stundom havde et saakaldet Naad ved Siden, dog mere
for et Syns Skyld end fordi det, en eller anden sjelden Gang samlet,
kunde gjore nogen Nytte. Men naar og hvorledes ssete denne Foran
dring, der dog ikke kan vcrre skeet aldeles stiltiende? Skulde den vcrre
steet ved det sidste Mode i Bergen, eller maastee allerede da Magnus
blev hyldet, eller ved Unionsmodet i Oslo? Dette er maastee det sand
synligste, men herom kan man ej engang vove nogen Gjetning, da Kil
derne ere altfor utilstrækkelige. Vist er det, at Norges egentlige
Regjering nu udgik fra Vardberg eller det Sted, hvor Hertuginden op
holdt sig, medens de hjemmevcrrende Raadsherrer kun i Navnet udsvede
nogen Myndighed. I Sverige synes og en lignende Forandring at have
fundet Sted, eftersom Hr. Matthias allerede fra Slutningen af 1319 ikke
lcenger kaldes Drottsete, hvilken Titel paa denne Tid altid synes at tilhore
Rigsforstanderen som Raadets Formand, men slet og ret Ridder og Naads
herre, med andre Ord, at han er ophsrt at vcrre Rigsforstander. Dog
l) See Breve af 14de og 19de April samt iste Mai 1321 i vipl. IVorv. IV.
148, 111, 123, V. 66.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
