- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
44

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44 Magnus ErikSftn.
endnu begge Rigers Anliggender holdtes afsondrede fra hinanden, og deres
Sideordnethed lagdes for Dagen. Endvidere er det merkeligt, at
Artiklen, der ncrrmere bestemte Antallet af Hjelpetropperne, udelodes i
det norske Eremplar, maastee fordi man forudsaa, at der neppe kunde blive
Tale om at sende Tropper til Norge, og fordi den forventede Krig
ncermest bersrte Sveriges Interesser. Men det merkeligste er dog, at
Hertuginden, der beseglede det norske Gxemplar med Norges Rigssegl, ikke
kunde skaffe det svenske, men kun love, senere at faa det tilvejebragt, saa
velsom og at erhverve Erkebiskopens, Lydbiskopcrnes og de svrige Naads
herrers Besegling, naar man tager i Betragtning, at for ikke mere end
to Dage siden, i Ljodhuus, udstedte Kongen et Gavebrev under Nigs
seglet, som altsaa da var tilstede ’), og at samme Dag baade Erkebisko
pen og Biskop Styrbjorn af Strengncs var i Staden "). Dette leder
naturligt nok til den Slutning, at Forhandlingerne ere drevne hemmeligt,
kun i en engere Kreds af Hertugindens Tilhengere, uden at enten Grke
bistopen eller de ovrige Naadsherrer have vidst noget derom, og at hun
derfor heller ikke for det fsrste har kunnet anholde om Rigets og deres
Segl til Contractens yderligere Bekreflelse. Man ledes endog paa den
Formodning, at Ridder Martin af Hude optraadte hist i Kjodhus, me
dens hine Viskoper og maaskee andre Naadsherrer vare tilstede, ikke som
„speciel Gesandt fra Fyrst Henrik", men derimod kun som Sendebud
eller Megler for Staden Bremen, og ncermest med Hensyn til Norge,
thi den samme 22de Juli udstedte Kong Magnus i Ljodhuus under sit
norske Rigssegl et Brev, hvori han melder Bremens Borgere, at han
paa den ham elstelige Ridder Martin af Hude’s indstændige Ven har
eftergivet dem alt Nag, som han kunde bcrre imod dem, og at al ind
byrdes Misstemning nu skulde vare ophsrt, og at de herefter frit og
trygt kunde bessgc norske og svenske Havne for at handle.’ han vilde
nemlig nu af Kjcrrlighed til Ridder Martin ikke langer legge dem Hin
dringer i Vejen, men snarere hjelpe og begunstige dem Men kan man
altsaa neppe langer tvivle om, at hine Forbunds- og Giftermaals-For
handlinger ere drevne paa en hemmelig og underfundig Maade, da er
det ogsaa aabenbart, at vi i Medforlovernes Navne have en Fortegnelse
paa Hertugindens ivrigste Tilhengere, og at vi blandt de svenske vel og
have de „Ynglinger og Fremmede fra Vardberg", hvorom det svenske
Raads ovenfor meddeelte Brev lader enkelte Ord falde. Saa meget
i) Dip!. Bv. 2307.
!) vipl. Bv. 2309. Brevet er udstedt af Lagmanden Byrge Petersssn, St. Bir
gittas Fader, der just nn stod i Begreb med at rejse til Rom; Erkebiskopen
og Biskopen tilligemed andre Prcrlater navnes som Vidne.
’) vip!. Norv. S. 67. vipl. Bv. 2808.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free