- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
47

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47
1321. 1322. Hertugindens utilbørlige Indflydelse.
vel og indskrænket sig til, formodentlig i al Stilhed at indkalde de oven
nævnte faa Herrer, paa hvis Bifald og Eamvirken man kunde vcrre tryg,
for at det, der i hvert Nige nu kaldtes Rigsraad, dog nogenledes i det
fremmede Sendebuds og hans Fyrstes Ojne kunde vcrre repræsenteret.
Norges mest anseede Mcrnd var i denne Tid paa de modsatte Kanter af
Riget. Erkebiskopen var heelt oppe i Vaagen paa Haalogaland ’), Er
ling Vidkunnsson havde nys vcrret der, og laa maassee endnu paa Vjarko
Over-Fehirden lon Bjarnesson og fiere andre anseede Mcrnd havde Maa
neden forud vcrret paa Gulathing, medens Biskopen i Stavanger opholdt
sig i Bergen for at hjelpe til ved Indvielsen af den nye staalholtske Vi
stop, hvilken Erkebiskopen, som fraværende paa sin Visitats i Nordland,
ej kunde udfore, og derfor havde overdraget Biskop Audfinn den for
henværende Eantsler, Provst Ivar Olafsssn, synes at have vcrret opta
gen af en Proces med Munkene paa Hovedoen At Hertuginden no
gensinde alvorligt tcrnkte paa, saaledes som hun lovede, at erhverve alle
disse Herrers, saavelsom de ovrige svenske Nigsraaders, Samtykke og
Segl, er lidet troligt’ hun gav sikkert Loftet alene for derved at betrygge
Fyrst Henriks Sendebud, men uden engang at have mindste Haab om at
faa det opfyldt, ligesom det da og er vist og sandt, at det ej opfyldtes,
men at Brevene den Tag idag ikke tcrlle flere Segl end de oprindelige.
Paa denne Maade kunde man nok senere i Norge have al Grund til at
klage over, at „Kongens Segl har vcrret meget slet bevaret og altfor
ofte benyttet indenlands, men udenlands endog aldeles misbrugt til at
leje Soldater, begynde Ufred og tresse andre store Foranstaltninger"
Hertuginden havde nu engang faaet det i sin Vold og brugte det faa
meget ivrigere, som hun ikke havde det svenske. Det erfares, at hun i
Lobet af Vinteren 1321—1322 var med sin Ssn i Norge, hvor Kon
gen den 20de Marts paa Akershuus Slot i hendes Ncrrvcrrclse stadse
stede alle de Gaver, hans Morfader og han selv havde stjenket til Ma
riekirken i Oslo s). Hvad hendes Hensigt var med dette Besog, om det
l) See Brev af Bde Juli i vipl. Narv. 11. 144, der viser, at Erkebiskopen da
var vaa et Prestemede i Vaagen.
>) Brev af Bde Mai i vipl. IVorv. 163 viser at han da var i Vaagen.
’) Indvielsen skete 24de Juni, see Suhm XII 347.
) Breve af 14de April til Iste Mai om denne Sag i vipl. Isorv. IV 148.123.
V 65. 66.
’) See nedenfor Klagen over den mislige Forvaltning.
>) Suhm, XII. 19. Brwet selv haves kun i en daarlig Paraphrase, og derfor
kunne vi ej vcrre sikker paa at det rigtigt er gjengivet, men skulde Ordene
„at Hertuginden beseglede Brevet i Kongens Ncervcerelse" vcere rigtige, da
ere de dobbelt merkelige, forsaavidt Crcantsleren, Provst Ivar, ogsaa synes at
have varet tilstede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free